Hirtshals-virksomhed har knækket koden til komplekse norske toldkrav

Hirtshals-virksomhed har knækket koden til komplekse norske toldkrav

Color Line Cargo i Hirtshals har udviklet en it-løsning, der gør det meget lettere for transportører at eksportere varer til Norge. Løsningen er blandt andet skabt efter en centralisering af toldopgaverne på kontoret i Hirtshals og har medført en markant vækst i både kunder og medarbejdere i den nordjyske havneby

Det er en kompliceret affære at fortolde varer mellem Danmark og Norge på grund af Norges toldbarrierer. Men Color Line Cargo i Hirtshals har udviklet et system, der kan håndtere netop toldekspeditionen ved varer mellem EU og Norge.

IT-løsningen har gjort det langt nemmere for transportører at håndtere den besværlige told og giver dermed en smidig grænseovergang for kunderne.

- Der er traditionelt meget ventetid i Norge, når varer skal ind i landet, fordi det ikke er et EU-land. Og tid er som bekendt penge. Derfor er det afgørende, at man som transportør ikke holder stille mere end højst nødvendigt. Med vores toldløsning har vi udviklet et system, som kan håndtere fortoldningerne hurtigt og effektivt, så papirarbejdet er lavet på forhånd, når lastbilerne skal passere den norske grænse, forklarer Allan Rishøj, der er fragtchef hos Color Line Cargo.

Color Line Cargo har arbejdet på udviklingen af den digitale toldløsning i løbet af de seneste fire år og har i kølvandet på indsatsen samlet al norsk toldbehandling i Hirtshals med ambitionen om at skabe en mere strømlinet og effektiv speditionsforretning.

Kompetencer og specialviden om det komplekse, norske toldområde er dermed samlet i den nordjyske havneby, der indimellem omtales som Norges sydligste havn.

Mange lastbiler er hver dag med

- Det er helt afgørende for transportører, at toldekspedition kan foregå så hurtigt og smertefrit som muligt, og at vi i Hirtshals kan tilbyde en unik løsning i forhold til Norge, er med til at gøre os attraktive, både for kunder og for medarbejdere inden for toldområdet, siger Per Holm Nørgaard, administrerende direktør ved Hirtshals Havn.

Godsmængden for Color Line Cargo er steget 15 procent i løbet af 2022 sammenlignet med samme periode i 2019.
 
- Vi er selvfølgelig meget glade for at se resultaterne af vores investeringer i udviklingen af systemet, som blandt andet har medført en fordobling af medarbejdere i Hirtshals, hvor vi i dag er 42 medarbejdere mod omkring 20 for fire år siden. Stigningen relaterer sig næsten udelukkende til en massivt stigende efterspørgsel på vores løsninger på eksporten til Norge, siger Allan Rishøj og tilføjer:

- Toldområdet er fortsat et område i udvikling for os, da både EU og Norge er i gang med implementering af ny toldlovgivning, som også vil stille større krav til os som leverandør. Vi investerer derfor også allerede nu i fremtiden ved selv at uddanne vores egne toldspeditører. Aktuelt har vi seks elever i lære, og vi tager løbende nye ind, fordi vi kan se, at behovet kun bliver større.

Strategien videreføres de kommende år, hvor toldforretningen skal udbygges yderligere, blandt andet på det tyske marked, ligesom eksisterende og potentielle kunder efterspørger en lignende løsning til Storbritannien efter Brexit.

- Både Tyskland og Storbritannien er uden tvivl interessante markeder for os. Generelt er toldekspedition en vigtig del af Color Line Cargos overordnede strategi, fordi vi kan tilbyde vores kunder andet og mere end transport fra A til B, siger Allan Rishøj.

 
-hawin
11/1 2023
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau