Historisk havneudvidelse hos Grenaa Havn

Historisk havneudvidelse hos Grenaa Havn

350 meter havnekaj, 17.000 kvadratmeter havneareal, et heavyload-område og en opgradering til 9 MW landstrøm. Dette er blot nogle af de kvaliteter, der sammen med det 28.000 kvadratmeter kajnære baglandsareal, gør det nye fleksible havneområde velegnet til store projekter som f.eks. servicering af offshore-installationer, stacking og test af Power-to-X-teknologi

Bestyrelsen for Grenaa Havn A/S har netop truffet beslutningen om den største anlægsinvestering i havnens 207 år lange historie.

VVM-undersøgelsen er igangsat, og havneudvidelsen vil koste op mod 100 millioner kroner, når den forventes færdig til januar 2023.

Vækst og beskæftigelse hos lokale virksomheder 

Havneudvidelsen er en vigtig investering i havnens fortsatte udvikling men også for de lokale virksomheder, som havnen har et tæt samarbejde med:

- Investeringen kommer i kølvandet på havnens indtjeningsrekorder fra 2018 og 2019. Fremgangen betyder, at vi har oplevet en tiltagende efterspørgsel på havnens faciliteter. Derfor har vi investeret massivt i materiel, pakhuse og arealer, hvor havneudvidelsen bliver den største investering hidtil.

- Samtlige investeringer bereder havnen til at håndtere de fortsat større projekter, og de fortsat større skibe, der anløber havnen. Dette betyder også flere opgaver og mere beskæftigelse til virksomhederne som havnen arbejder sammen med i lokalområdet, konstaterer Bent Hansen, bestyrelsesformand for Grenaa Havn.

Indrettet til at håndtere store projekter på tværs 

Havneområdet vil blive fleksibelt indrettet, så det kan håndtere store projekter på tværs af havnens kernesegmenter bl.a. vindmøller, projektlaster, test af Power-to-X, stacking og maintenance, samt anløb af skibe i størrelsen panamax.

I forbindelse med havneudvidelsen vil området også blive forsynet med 9 MW landstrøm, hvilket er en opgradering på 7 MV fra de 2 MW landstrøm, som havnen tilbyder nu. Dette for at kunne tilbyde miljørigtige energiløsninger til specifikke projekter og stacking-segmentet.

Af materiel har havnen bl.a. investeret i en intelligent LHM 550 Liebherr havnekran, der sikrer en effektiv, men også bæredygtig operation, da den kan køre på el. Den nye Liebherr afløser den 30 år gamle Gottwald kran, der kører på diesel.

- Vi ved, at vi ser ind i en fremtid, hvor nye store infrastrukturprojekter skal modernisere transporten og sikre sammenhængskraften i Danmark. Samtidigt skal den grønne omstilling accelereres med udbygningen af offshore vind og udviklingen af helt nye energiformer (Power-to-X).

- Med havneudvidelsen og vores opgraderede materiel kan vi både imødekomme den traditionelle havnedrift, men også stå til rådighed for de kommende års store projekter, som skal sikre effektiv og bæredygtig vækst i Danmark, fortæller Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn. 

Ny 2025 strategi - Partnerskabshavn for en grøn verden 

Med 2025-strategien 'Partnerskabshavn for en grøn verden', som lanceres ved årsskiftet 2021, stadfæster Grenaa Havn indsatsen for den grønne omstilling. Derudover fortsætter havnen med et stærkt fokus på havnens udvalgte kernesegmenter.

- Med den nye strategi introducerer vi en række tiltag, der bidrager til den danske og europæiske målsætning om fuld klimaneutralitet i 2050. Med det nye kernesegment 'Energy & Innovation' skærper vi fokus på udviklingen af grøn energi.

- Energy & Innovation skal sammen med et af vores udvalgte verdensmål 'Bæredygtig energi', sikre vores målrettede indsats inden for PtX og havvind. At vi ud over traditionel havnedrift ønsker at stille det nye havneområde til rådighed for store projekter, der bl.a. relaterer sig til grøn energi, er en af vores konkrete indsatser for at styrke den grønne omstilling, siger Henrik Carstensen.

-hawin

 

Fakta  

350 meter havnekaj – velegnet til vindmøllekomponenter 

17.000 kvadratmeter areal 

11 meter vanddybde forberedt til 15 meter 

9 MW landstrøm 

heavyload-område  

28.000 kvadratmeter kajnært baglandsareal  

 
Anvendelsesmuligheder  
Kan håndtere projekter på tværs af kernesegmenter på samme tid
Servicering af offshore-installationer 
Storskala test af Power-to-X 
Stacking, maintenance af rigge (inkl. SPS)
Anløb af store skibe (Panamax size)  
Håndtering af bulk gods 

18/12 2020
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024