JD-Contractor etablerer sig på Thyborøn Havn 

JD-Contractor etablerer sig på Thyborøn Havn 

JD-Contractors har valgt Thyborøn Havn til en dedikeret afdeling til deres undervandsværktøjer. Fra kajnære lagerfaciliteter mobiliserer og servicerer man fremover en bred pallette af undervandsrobotter

Thyborøn Havn, har de senere år i stigende grad været hjemhavn for offshore relaterede multifunktionsfartøjer, der sejler ind og ud ad havnen, mens de løser opgaver i forbindelse med vindenergiprojekter i Nordsøen.

Offshore supply fartøjer i alle størrelser sejler i havn i Thyborøn for mobilisering, demobilisering og besætningsskifte.

Og for ventekajer, forsyninger, bunkring, kvalificeret maritim service hos de servicemindede skibsværfter og meget mere.

Omkring 3000 fartøjer anløber havnen i Thyborøn årligt.

Rederiet JD-Contractors brede vifte af offshore supply fartøjer præger i den grad det samlede billede af havnebassinerne i erhvervshavnen ved Nordsøen, med en beskyttet beliggenhed inde i Limfjorden.

Især det bemærkelsesværdige fartøj Assister ses ofte i havnen pga. de korte sejlafstande til og fra Nordsøen og landene rundt herom.

Faciliteter og ydelser ovengaden og nedeunder vandet
Nu har JD-Contractor valgt Thyborøn Havn som hjemhavn til en dedikeret afdeling til deres undervandsværktøjer (ROV’er).

Virksomheden har i 2023 etableret 1800 m2 kajnære lagerfaciliteter, hvorfra man vil mobilisere og servicere en bred pallette af undervandsrobotter fremover.

Kabelafdelingen og dæksudstyr vil fortsat ligge placeret i Kalundborg på Sjælland.

Med valget af Thyborøn Havn som hjemhavn får JD-Contractor således nu to hjemhavne, en i øst og en i vest Danmark.

Det sikrer virksomheden hurtig reaktionsevne og reducerer sejlafstande, at fartøjerne har hjemhavn på lokationer med en ideel beliggenhed i forhold til kundernes behov.

JD-Contractor løser i høj grad opgaver i Danmark, Norge, England og Skotland og forventer således store fordele med den nye hjemhavns geografiske placering og to strategiske hjemhavne i Danmark.

Rasmus Normann Andersen, administrerende direktør for JD-Contractor udtaler:

- Vi løser mange opgaver i Nordsøen, Norge, England og Skotland. En hjemhavn ved Nordsøen repræsenterer klare fordele for os i form af de omkostningsreduktioner og CO2 besparelser, som reducerede sejlafstande bringer.

- Derudover sikrer den korte afstand os en hurtig og optimal reaktionsevne.

Om JD-Contractor valg af

Og så i Thyborøn Havn er man glad for JD-Contractors valg af havnen som hjemhavn til den store flåde af Offshore og Entreprenørfartøjer og etablering af egne lagerfaciliteter på havnen.

- På Thyborøn Havn er vi glade og stolte af, at netop Thyborøn kan tilbyde de rigtige faciliteter og den service, der passer rederiet JD-Contractor A/S så godt, at de kan vælge os som hjemhavn for deres store fartøjer og etablerer sig her.

- Og vi er lige så stolte af, at det maritime serviceerhverv på havnen kan levere hurtig, effektiv og velkvalificeret service til offshore rederier, siger Thyborøn Havns direktør Jesper Holt Jensen.

Kompetent martim service, som opfylder offshore rederiers krav

Udover havnens faciliteter har JD-Contractor stor glæde af de mange velkvalificerede maritime servicekompetencer på havnen i Thyborøn.

Skibsværftet Kynde og Toft ombygger i øjeblikket det store tidligere norskejede offshore supply fartøj ved navn ”Viking Vanguish” til et dansk offshore supply fartøj overtaget af JD Contractor med det nye navn C-Installer.

Også det tidligere Maersk fartøj, der i dag er et rødt skib og sejler under navnet Assister er aktuelt under ombygning i Thyborøn. 

Om skibsværfterne i Thyborøn siger Rasmus Normann Andersen:

- I Thyborøn arbejder skibsværfterne med en helt utrolig serviceminded tilgang og ud fra devisen, at et skib ikke venter. Kvaliteten i det udførte arbejde er bare høj og alt kan lade sig gøre.

- Det er årsagen til, at vi både ombygger og får vedligeholdt fartøjer i Thyborøn. At velkvalificerede maritime serviceydelser er tilgængelige på en havn, det har klart sin betydning for vores valg af hjemhavn.

Om JD Contractor A/S
Valget af Thyborøn Havn som hjemhavn trækker historiske tråde til opstarten af virksomheden JD-Contractor. Virksomheden blev etableret i 1972 og det hele begyndte med opkøbet af lodsbåden ved navn ”Lodsen” fra Thyborøn.

Fartøjet med den idylliske lyd fra en gammel to-takt Hundestedsmotor tjente JD Contractor i 40 år og er i dag overdraget til Nordvestjysk Fjordkultur som museumsskib.

I dag udgøres flåden af 14 store fartøjer med fast besætning og en række mindre fartøjer.

JD-Contractor har en bred vifte af forskellige værktøjer til undervandsarbejde og løser alle former for undervandskonstruktions-, -vedligeholdelses- og -undersøgelsesopgaver.

Virksomheden har specialiseret sig i at løse opgaver, hvor andre må stå af, og positionerer sig som specialister med ganske særlige løsningskompetencer og solide problemknusningserfaringer.

Der arbejdes med unikke spidskompetencer og højtkvalificerede medarbejdere.

En grundig oplæring af nye medarbejdere sikres løbende internt i virksomheden med en bred vifte af mindre fartøjer uden fast besætning.

Eksempelvis små pramme til søkabel installation, hvorpå nye medarbejdere kan gøre sig sine egne maritime erfaringer, indtil de har tilegnet sig den nødvendige praktiske erfaring til arbejdet med de større fartøjer og løsningen af større opgaver.

 

-hawin

29/1 2024
  • Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    havne ›2025 bøde på et år med et stigende antal besøgende og gennemrejsende på Hirtshals Havn. Den nye opgørelse skaber optimisme og store forventninger til den forestående havneudvidelse med Nordhavnen
  • Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    havne ›Allerede inden færdiggørelsen af første og anden etape af terminalområdet på Østhavnen i Port of Aalborg var det hele udlejet, og derfor er man gået i gang med at udvide yderligere
  •  Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    havne ›Et nyt, mobilt sorteringssystem målrettet anløbende skibe skal gøre det nemmere at sortere affald direkte på kajen
  • Droner effektiviserer havnedriften

    Droner effektiviserer havnedriften

    havne ›Esbjerg Havn har med integreringen af droner fået skabt helt nye udviklingsmuligheder. for udvikling. Virksomheder som Vestas og DanPilot har store forventninger til teknologien
  • Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    havne ›Danske Rederier bakker op om regeringens akutpakke til at styrke totalberedskabet i Danmark og slår samtidig et slag for at tænke dansk skibsfart ind
  • Alle afdelinger i ét domicil

    Alle afdelinger i ét domicil

    havne ›I år kan Port of Aalborg fejre sit 550-års jubilæum. Jubilæumsåret er skudt i gang med en flytning, der har samlet alle havnens knap 110 medarbejdere i ét domicil med kontor- og lagerfaciliteter helt ud til fjorden.
  • Rekordmange sejlture til skidestinationen

    Rekordmange sejlture til skidestinationen

    havne ›Interessen for skirejser til Sverige fortsætter med at stige markant, og for tredje år i træk når Stena Line nye højder når det gælder danske gæster, der ønsker at opleve de svenske fjelde
  • Fødevareleverandør cruiser videre

    Fødevareleverandør cruiser videre

    havne ›Go Nordic Cruiseline har netop indgået en fireårig aftale med Dagrofa Foodservice, der fortsætter som fødevareleverandør til skibene Nordic Crown og Nordic Pearl på ruten mellem København og Oslo