Klar til flere og større færger 

Klar til flere og større færger 

Nu er der endnu bedre betingelser for udviklingen af trafikken til og fra Bornholm. Ystad Havns omfattende udvidelsesprojekt står nemlig færdigbygget, og havnen er snart klar til at tage de nye færgepladser i brug

Det omfattende havneprojekt i Ystad Havn står færdigbygget. Havnen er blevet udvidet med nye færgepladser, og forvandlingen betyder, at havnen snart kan begynde at modtage mere trafik og større skibe, hvilket giver bedre betingelser for blandt andet udviklingen af trafikken til og fra Bornholm.

Onsdag den 25. november blev det første testanløb foretaget i den nye havnesektion for at teste, at de nye færgepladser fungerer optimalt. Fra årsskiftet vil de nye færgepladser blive taget i brug mere regelmæssigt.

- Vi er meget glade for endelig at være i mål med projektet, som har været meget omfattende. Havnen har nu endnu bedre betingelser for at fortsætte med at vokse både på passager- og godssiden. Vi ser frem til at byde nuværende og fremtidige rederier velkommen i vores nye havn, siger Björn Boström, administrerende direktør for Ystad Havn.

Ystad Havn har i flere år oplevet en markant stigning både i gods- og passagertrafik, og trods pandemien ser det ud til, at trafikken fortsat vil stige. Derfor har der været behov for at øge havnens kapacitet som en vigtig investering i udviklingen af trafikken til og fra Bornholm, Polen og nu også Tyskland med den nye færgerute til Sassnitz.

I maj 2019 blev det første spadestik taget til Ystad Havns nye færgepladser, og halvandet år senere er den nye havnesektion færdigbygget. Havneprojektet er et af Sydsveriges største infrastrukturprojekter og har også modtaget et rekordstort EU-bidrag.

Udvidelsen øger havnens samlede størrelse og inkluderer ud over de effektive færgepladser også nye kajpladser, ankomstområder og områder for told- og grænsekontrol.

- Ystad Havn er en af Sveriges hurtigst voksende havne. Vi er den største havn i Sverige med daglig færgetrafik til Polen og Bornholm og den tredjestørste passagerhavn. Inden pandemien ramte, slog Ystad Havn rekorder i flere år i træk. Udvidelsen af havnen har været en forudsætning for at kunne fortsætte med at vokse og bidrage til vækst og beskæftigelse – ikke kun i Ystad, men i hele regionen inklusive Bornholm, fortæller Björn Boström.

-hawin

 

 

27/11 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau