Koreanske værfter køber Svanehøj-pumper til flere nye kæmpeskibe

Koreanske værfter køber Svanehøj-pumper til flere nye kæmpeskibe

Efter succesfuld levering af deepwell pumpesystemer til seks ethantankere har Samsung Heavy Industries og Hyundai Heavy Industries valgt Svanehøj som leverandør til yderligere fire skibe af samme type

Pumpeproducenten Svanehøj fra Svenstrup ved Aalborg har sikret sig to markante ordrer fra Samsung Heavy Industries (SHI) og Hyundai Heavy Industries (HHI).

I samarbejde med den franske tankdesigner, GTT, skal Svanehøj i 3. kvartal 2021 levere fuel-, cargo-, og spraypumper til fire Very Large Ethane Carriers (VLEC). Der er i alt tale om 56 pumper á 29 meters længde, og for Svanehøj har de to ordrer en samlet værdi af mere end 45 mio. kroner. Virksomheden bygger dermed videre på den positive udvikling, som i 2020 sikrede en omsætningsvækst på 30 %.

- Vi blev i 2019 valgt af SHI og HHI som leverandør af pumper til de første seks af en ny type VLEC, som er større og teknisk mere kompleks end de skibe, som hidtil er blevet bygget til fragt af ethan. Vi har nu fået ordrer fra de to værfter på pumper til yderligere fire af disse nye ethantankere. Det er en flot anerkendelse af vores teknologi og ekspertise, som vi er enormt stolte over, siger Johnny Houmann, salgsdirektør i Svanehøj.

Projekt af stor strategisk betydning

Svanehøj har traditionelt fokuseret på at udvikle cargo-pumper til mindre gasskibe og har i mange år haft en rigtig stærk position i dette segment. Men gasmarkedet har de senere år udviklet sig positivt, og virksomheden så en mulighed for at imødekomme en stigende efterspørgsel på større skibe. Sideløbende lancerede Svanehøj for fire år siden en unik, patenteret brændstofpumpe til gas og kan dermed tilbyde samlede pumpeløsninger, der kan håndtere alle former for gas som LNG, LPG, ammoniak og – som i dette tilfælde – ethan.

- Vi har gennem årene installeret pumper på mere end 1.100 gastankere over hele verden, og det er velkendt, at deepwell pumper medfører nogle klare fordele i forhold til blandt andet optimeret drift og vedligehold, multigas-funktion og mindre spild af cargo. Men det er første gang, at vores gaspumper anvendes i så stor skala, og derfor er dette projekt af stor strategisk betydning for os. Det beviser, at vi kan udvikle kundespecifikke løsninger med 29 meter lange pumper, der kan fungere effektivt ved markant lavere temperaturer og overholde meget strenge krav til blandt andet vibration og drift, siger Johnny Houmann.

Det er første gang, at der anvendes deepwell pumper sammen med GTT’s membrantank, som er lettere og mere pladsbesparende end andre tanktyper, men også mere følsom over for blandt andet vibrationer.

Den udfordring har Svanehøjs ingeniørteam løst gennem en særlig monteringsløsning med såkaldte spider-supports, der stiver pumpen af og reducerer det i forvejen lave vibrationsniveau yderligere. Løsningen blev verificeret digitalt gennem avanceret computermodellering og er siden sat i drift med succes.

Den første af de ti nye VLEC’ere, Seri Everest, gennemførte sin første fulde lastning den 17. januar 2021 i USA og satte efterfølgende kursen mod Kina, hvor ethanen skal bruges til fremstilling af plast. Seri Everest har, i lighed med sine ni kommende søstre, en tankkapacitet på 98.000 kubikmeter. Det gør skibet til verdens hidtil største ethantanker.

-hawin

 

Fakta: Det skal Svanehøj levere til SHI og HHI

Samsung Heavy Industries (SHI) og Hyundai Heavy Industries (HHI) skal tilsammen bygge ti identiske Very Large Ethane Carriers (VLEC) til en kinesisk kunde og valgte i 2019 Svanehøj som pumpe-leverandør til de første seks. Nu har de to koreanske værfter udnyttet en option, der udvider samarbejdet med Svanehøj til at omfatte samtlige ti VLEC’ere.

Svanehøj skal til hver af de ti VLEC’ere levere otte cargo-pumper, to fuel-pumper og fire spray-pumper. Ordrerne til de første seks skibe er leveret, mens de nye ordrer til de sidste fire skibe skal leveres i 3. kvartal 2021. Cargo-pumperne har til opgave at losse ethanen, når skibene lægger til kaj og står således stille på selve overfarten. Ethanen transporteres ved -94ºC, og på overfarten er det spray-pumperne, der skal sørge for at holde tankene nedkølede. Fuel-pumperne henter den væskebaserede ethan op fra tankene og videre til hovedmaskinen. Alle pumper er 29 meter lange. Når de er produceret, pakkes delene i 40 fods containere og fragtes til Sydkorea.

 

Om Svanehøj Group A/S

Svanehøj Group designer, producerer og servicerer specialiserede deepwell- og in-line pumper til vitale applikationer inden for blandt andet aflastning af flydende gas, håndtering af gasbrændstof, motorkøling, brandbeskyttelse og scrubber-teknologi. Virksomheden er leverandør af mærkerne Svanehøj, Hamworthy Pumps, Eureka og Dolphin. Svanehøj Group er ejet af investeringsselskabet Solix og beskæftiger godt 260 medarbejdere, heraf mere end halvdelen i Svenstrup i Danmark, hvor koncernen har sit hovedkvarter. 

29/1 2021
  • Afsluttet havneudvidelse og rekordresultat

    Afsluttet havneudvidelse og rekordresultat

    havne ›Rønne Havns største udbygning nogensinde er nu afsluttet, og selskabet bag præsenterer samtidig det hidtil bedste årsresultat
  • Aarhus Havn har ansat ny direktør

    Aarhus Havn har ansat ny direktør

    havne ›Havnebestyrelsen har udpeget Ulrik Andersen som CEO. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune og tiltræder stillingen i Aarhus 1. maj
  • Tættere på globalt center for skibsreparationer

    Tættere på globalt center for skibsreparationer

    havne ›Danske Hoyer VMS Group styrker sin tilstedeværelse i Asien med et nyt regionalt hovedkontor tæt på Zhoushan Island – et af verdens vigtigste centre for skibsreparation og maritime services
  • Skagen Havn øger trafiksikkerheden

    Skagen Havn øger trafiksikkerheden

    havne ›Forud for krydstogtsæsonen etablerer havnen et nyt shuttlestoppested. Det skal gøre færdslen mere sikker for både de over 250.000 sejlende gæster og alle andre
  • EU-støttet kajudvidelse tager form i Aalborg

    EU-støttet kajudvidelse tager form i Aalborg

    havne ›CO2-fangst og -lagring er en af ambitionerne for projet i Port og Aalborg, som forleden markerede fremdriften i et kajareal, der bliver en vigtig del af et kommende modtagefacilitet for CO2
  • En af verdens største el-fragtfærger i drift

    En af verdens største el-fragtfærger i drift

    havne ›Scandlines nye færge, The Baltic Whale, blev tirsdag morgen sat i drift på Rødby-Puttgardenoverfarten. Hermed øger rederiet fragtkapaciteten med 27 procent på ruten
  • Ny havneterminal har nået sin fulde længde

    Ny havneterminal har nået sin fulde længde

    havne ›Selv om der stadig er et stykke vej til den kommende omniterminal i Aarhus Havn, er en milepæl nået med etableringen af 800 meter spuns
  • Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

    Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

    havne ›Øget kapacitet, driftsfordele og kundebetjening skal udvikles målrettet i et tættere samarbejde og styrke Hanstholm Havns position i Nordatlanten