Lokal entreprenør vinder udbud på havn

Lokal entreprenør vinder udbud på havn

Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise

Når der skal bygges hotel, kontorbygning til rådhus og de første boliger på havnen i Nykøbing Falster, bliver det et selskab med lokale kræfter, der kommer til at stå bag som både ejer af grundene og bygherre.

Havneudvikling ApS har vundet udbuddet og skal dermed købe de tre grunde og bygge henholdsvis hotel, rådhus og de første boliger på havnen. Det besluttede byrådet i Guldborgsund Kommune torsdag aften på sit møde, efter at et enigt Erhverv og Udviklingsudvalg samt et enigt Økonomiudvalget havde sendt sagen videre til byrådet.

Havneudvikling ApS ejes af JSCS Holding ApS. Det er Jan Sørensen, der står i spidsen for selskabet. Han er også direktør i den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise A/S fra Nørre Alslev.

Derudover har Havneudvikling ApS allieret sig med arkitektfirmaet PLH. og rådgivningsfirmaet Artelia, som begge har været en del af byggeriet af rådhuset i Høje Taastrup Kommune samt andre store byggerier.

Der var indkommet to købstilbud, og to eksterne rådgivere, Horten og Rambøll, har gennemgået tilbuddene sammen med kommunen for at sikre en objektiv og korrekt behandling og proces. Det vindende tilbud er valgt på baggrund af det bedste forhold mellem pris og kvalitet med følgende underkriterier:
Opførelse af hotel- og boligbyggeriet
Opførelse af en kontorbygning, som kommunen lejer og benytter som rådhus
Højeste pris for grundene

Kommunen bliver lejer i stedet for ejer
Rådhuset er det første af de tre byggerier, som Havneudvikling ApS skal opføre, og det bygges i den sydlige ende af havnen tæt ved Kong Frederik IX’s bro. Området kan ikke bruges til eksempelvis boliger på grund af støj- og miljøkrav.

Som bygherre står Havneudvikling ApS for alle omkostninger i forbindelse med opførelsen af rådhuset. Kommunen bliver lejer af bygningen på helt almindelige markedsvilkår.

Ideen om at bo til leje kom frem i forbindelse med, at kommunen stod over for lovpligtige og omfattende renoveringer af både Jobcentret og det nuværende rådhus på Parkvej.

Den billigste løsning ville koste mindst 145 millioner kroner, der skulle tages fra anlægsbudgettet, der så ikke kunne bruges på renovering af skoler, anlæg af cykelstier eller plejehjemsbyggeri. Beløbet svarer stort set til kommunens årlige anlægsbudget.

Dertil kom, at kommunen fortsat ville have høje driftsomkostninger for bygningerne samt løbende udgifter til vedligeholdelse og renovering ud over det lovpligtige. Samlet set fik det politikerne til at vende sagen på hovedet for at afsøge andre og billigere løsninger.

Over de kommende år skal hotellet og boligerne opføres i den nordlige ende af havneområdet, hvor de to andre grunde ligger, som udbuddet bestod af. 

Jan Sørensen, direktør i Havneudvikling ApS og ejer af MSE Entreprise A/S, ser frem til at være en del af udviklingen.

De modtagne bud kan indeholde forretningshemmeligheder. Derfor offentliggøres indholdet af de to indkomne tilbud ikke af hensyn til dem som har budt.

-kis

12/12 2025
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau