Molslinjens tasmanske færgedjævel Molslinjens to tasmansk producerede katamaraner er i produktion. Om de på forhånd er navngivet vides ikke. Måske El Diablo kan bruges......?

Molslinjens tasmanske færgedjævel

Byggeriet af Molslinjens nye mega-katamaraner er gået i gang på Incat-værftet i Tasmanien. Og allerede nu er der et bud på, hvordan de elektriske og kraftfulde katamaraner kommer til at se ud

Molslinjen har bestilt to mega-katamaraner til rederiets operation på Kattegat. De to færger - og formentlig også inden så længe en tredje færge – skal omkring årsskiftet 2027-2028 stå for en grøn omstilling og afløse de dieseldrevne katamaraner til ruten mellem Jylland og Sjælland.

Færgerne er, ifølge Molslinjen, verdens største elektrificeringsprojekt til søs nogensinde, og nu kan Incat-værftet i australske Tasmanien afsløre, hvordan de kommende mega-katamaraner kommer til at se ud.

Som noget helt nyt bliver det muligt at køre ind i den ene ende af færgen og ud i den anden. De to vogndæk bliver separate, så der skal køres langt mindre rundt på vogndækket, når færgen forlades i havnen.

De tre færger bliver 129 meter lange, 30,5 meter brede, og der bliver plads til 1.483 passagerer og 500 biler.

Hver af de tre færger bliver udstyret med batteripakker med 45.000 kWh. Batteriet på bare en enkelt af færgerne bliver altså større end Danmarks nuværende største batteri i Hasle på Bornholm.

Skibets elmotorer kommer til at producere svimlende 70.650 hestekræfter, som kan drive færgerne afsted med op til +40 knob – det samme som +74 kilometer i timen. De nuværende færger producerer ”kun” 48.900 hestekræfter hver. 

-hawin

29/8 2025
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale