Fiskerikontorerne i Strandby, Skagen og Hirtshals samler kræfterne i en stærk klynge. Dermed bliver fiskerisamarbejdet," /> Fiskerikontorerne i Strandby, Skagen og Hirtshals samler kræfterne i en stærk klynge. Dermed bliver fiskerisamarbejdet, Nordfisk, til virkelighed

" />
Nordjyske fiskerikontorer lander nyt samarbejde

Nordjyske fiskerikontorer lander nyt samarbejde

Fiskerikontorerne i Strandby, Skagen og Hirtshals samler kræfterne i en stærk klynge. Dermed bliver fiskerisamarbejdet, Nordfisk, til virkelighed

Et møde mellem repræsentanter for fiskerisektorerne i Strandby, Skagen og Hirtshals har ført til en beslutning af historiske dimensioner.

Efter nogle måneders konstruktive drøftelser og sonderinger af de markedsmæssige muligheder var der enighed om at samle kræfterne i en stærk klynge, der har som hovedmålsætning at synliggøre dagsfriske konsumfisk og skaldyr, der landes og sælges over fiskeauktionerne i Vendsyssel, på europæisk plan.

Nordfisk er navnet på det nye fiskerisamarbejde i Vendsyssel, som omfatter fiskeauktionerne, fiskeriforeningerne, fiskeeksportørforeningerne og havnene i de tre fiskeribyer Strandby, Skagen og Hirtshals.

Nordsøen Forskerpark er den koordinerende partner, som vil spille en central rolle i såvel netværkets etablering som når netværket skal virkeliggøre de tanker, der er udgangspunktet for det nye brede samarbejde. Konkret handler det om et imageløft, bedre branding af fisk fra Vendsyssel, men også mulige logistiske samarbejder.

Indledningsvis er der aftalt en tre-årig samarbejdsperiode, hvor parterne skal vise, at der kan skabes yderligere fornyelse og vækst i fiskeriet i Vendsyssel.

Claus Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening, siger:

- Det har været en meget spændende proces at samle parterne i Vendsyssel, hvor der gennem hele perioden har været en grundlæggende vilje til at se nye muligheder i at samarbejde. Det har ikke tidligere været muligt at samle kræfterne i fiskeriet i Vendsyssel, så derfor står vi nu med noget nyt og dermed også med helt nye perspektiver for større omsætning og større værdiskabelse hos alle parterne i samarbejdet. Dermed følger også en naturlig afsmitning på det omgivende samfund.

Netværket skal over de sidste måneder af 2016 konkretisere samarbejdet, og herefter bliver der hurtigt sat handling bag intentionerne. Dette betyder, at der fra årsskiftet skal sættes gang i konkrete udviklingstiltag.

Mads Larsson, formand for Skagen Fiskeeksportørforening, ser fremad:

- Vi går en spændende tid i møde, og vi er alle bevidste om, at der ligger et hårdt stykke arbejde forude, men det afskrækker os ikke, for vi har en god indledende proces at bygge videre på. Desuden kan vi jo håbe, at Nordfisk på sigt kan være med til at styrke hele fiskerisektoren i Danmark sammen med de to øvrige væsentlige fiskeriklynger i Danmark.

 

30/9 2016
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau