Johnny Sørensen er uddannet landmand samt brandmand, og har siden 2007 været ansat som maskinfører hos Brdr. Weisbjerg på Kolding havn, hvorefter han i 2011 startede som kranfører hos Kolding Havn.
Som driftsleder får Johnny Sørensen ledelsesansvaret for Kolding Havns driftsafdeling, som består af 9 driftsmedarbejdere og skal samtidig fungere som sparringspartner for den administrerende direktør. Herudover bliver han ansvarlig for kontakten med skibsagenterne omkring de operative opgaver.
- Jeg glæder mig til at starte i jobbet som driftsleder og sætte mit præg på Kolding Havn, selvom det er en tung arv jeg skal løfte. Jeg ser det som en fordel, at jeg kender til havnen – både de ansatte, kunderne og forretningsområderne og vil gøre mit for, at skiftet bliver så simpelt som muligt siger Johnny Sørensen
-lipe