Nye elfærger på vej efter to vundne udbud

Nye elfærger på vej efter to vundne udbud

Transportministeriet har torsdag meddelt, at Molslinjen efter to udbud skal tildeles de næste ti års besejling af færgeruterne Alslinjen og Samsølinjen. De vundne udbud kommer for alvor til at sætte fart på den grønne omstilling af indenrigsfærger med en helt ny standard for elfærger i Danmark, lover rederiet

Molslinjen beholder de to færgeruter Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav og Samsølinjen mellem Kalundborg og Ballen. Transportministeriet har efter to udbud tildelt Molslinjen de to færgeruter. Kontrakterne, som løber i 10 år, underskrives endeligt i løbet af efteråret i år.

Molslinjen overtog de to ruter, da rederiet i oktober 2018 købte Danske Færger.

-Vi er glade for at beholde de to ruter, og vi glæder os til at udvikle trafikken begge steder i den næste kontraktperiode til gavn for de lokalsamfund, hvor færgedriften er så vigtig, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Begge ruter skal fremover betjenes af elfærger drevet af grøn strøm. De to skibe kommer til at sætte helt nye standarder for elfærger i Danmark, skriver Molslinjen i en pressemeddelelse.

-Der ligger to års planlægning bag optimeringen af færgerne, og det kommer til at betyde et stort skridt i vores planer for omstilling af dansk indenrigsfærgefart, siger Carsten Jensen.

Erfaringer fra første el-færge på Fanølinjen 

Når kontrakterne er endeligt i hus, går Molslinjen straks i gang med de sidste detaljer omkring de to nybygninger, og så snart de er på plads, kan der fortælles mere detaljeret om ruternes nye skibe.

-Vi har bygget videre på vores gode erfaringer med vores første elfærge på Fanølinjen. Her har vi fået værdifuld erfaring, som vi kan tage med os til de nye og større færger, forklarer Carsten Jensen.

Alslinjen skal besejles fra september 2024, mens Samsølinjens nye kontrakt løber fra januar 2025.

-lipe

 

25/8 2022
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau