Nye tider hos MolslinjenMorgenafgangene fra Aarhus og Odden sidder efter 10 år på rygraden af mange rejsende. Nu skal de vænne sig til at skulle en smule tidligere afsted fremover.

Nye tider hos Molslinjen

Efter næsten 10 år med de samme afgangstider for morgenfærgerne, så rykkes dagens tre første ture fra Aarhus til et kvarter tidligere, mens afgangene fra Odden rykkes, så de sejler 10 minutter tidligere. Det skal give erhvervskunderne bedre muligheder for at møde til tiden

Morgenfærgerne hos Molslinjen har de seneste næsten 10 år sejlet klokken kvart i. 5.45, 6.45 og 7.45 har dagens første færger forladt havnen i Aarhus med de mange erhvervskunder på vej til møder i København og på Sjælland.

Men nu er der nye tider på vej. Morgenafgangene fra Aarhus rykkes fra 2. januar 2024 så afgangstidspunkterne fra Aarhus mod Odden bliver 5.30, 6.30 og 7.30.

Også fra Odden mod Jylland ændres tiderne. Tidligere gik færgerne fra Odden mod Aarhus klokken 07.20, 08.20 og 09.20 – men nu rykkes de ti minutter til 07.10, 08.10 og 09.10.

- Det er tilbagemeldinger fra vores erhvervskunder, som gør, at vi ændrer på tidspunkterne.

- Erhvervskunderne fra Aarhus vil gerne som eksempel kunne møde klokken 09.00 eller 10.00 i København, men trafikken omkring København er blevet så voldsom, at det kan være svært at nå frem, forklarer Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Efter at have haft de samme afgangstider fra Aarhus i 10 år, så venter der nu en opgave i at sikre, at alle erhvervskunder opdager de nye sejltider, før de fra den 2. januar holder i færgehavnen og kigger efter en færge, som allerede er sejlet.

- Erhvervskunderne på Business BlueClass skal jo ikke booke på forhånd – dem garanterer vi en plads på alle afgange – og derfor kender vi dem heller ikke på forhånd på de enkelte afgange.

- Så nu skal vi slå på tromme så mange steder, at vi får fat i så mange som muligt, siger Jesper Skovgaard.

De nye sejltider træder i kraft fra morgenstunden tirsdag den 2. januar 2024.

-hawin

14/12 2023
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau