Omfartsvej styrker konkurrenceevnen
Entreprenørmaskinerne er i fuld gang med anlæggelsen af den 6,1 km nye omfartsvej nord for Grenaa.

Omfartsvej styrker konkurrenceevnen

Grenaa Havn øjner markant vækst, når ny vej om et år fører direkte til kajkanten

Af Lisbeth Petersen

Det er kun en 6,1 km lang asfaltstrækning. Men den nye omfartsvej, som entreprenørmaskinerne er i fuld gang med at grave ud til nord for Grenaa, kan få meget stor betydning for udviklingen af Grenaa Havn

Den nye vej begynder ved rute A16 nord om Dolmer og Åstrup og ender direkte ved Grenaas nordhavn.

Det betyder, at trafikken nord- og vestfra ledes uden om Grenaa by og kan foregå i et jævnt, højere tempo med 80 km i timen.

En del af vejføringen vil være forberedt for modulvogntog, og omfartsvejen er en væsentligt led i udviklingsplanerne for havnen

- Vejen er god for Grenaas borgere, som slipper for den tunge trafik gennem byen, den er god for vores eksisterende kunder, og den er ikke mindst god for fremtiden og de vækstplaner, vi har for havnen, siger administrerende direktør for Grenaa Havn A/S, Henrik Carstensen, og fortsætter:

- Med omfartsvejen bliver Grenaa Havns konkurrenceevne styrket markant i forhold til andre havne, som ofte har problemer med afviklingen af den tunge trafik.

Jeg er sikker på, at tilkørselsforholdene vil tiltrække mange nye virksomheder til de erhvervsområder, der bliver etableret på begge sider af den nye vej. Og nogle af dem vil sandsynligvis også benytte sig af naboskabet med havnen og begynde at fragte gods ad søvejen.

Hele anlægsarbejdet koster ca. 114 millioner kroner, som staten finansierer, mens Norddjurs Kommune har betalt VVM-undersøgelsen.

Vejen skal efter planen være klar til indvielse i efteråret 2017.


 

11/11 2016
  • Havnebydel under forvandling

    Havnebydel under forvandling

    havne ›21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved. Forvandlingen af havneområdet i Næstved skal styrke hele Næstved Kommunes vækstpotentiale
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind