Partnerskab vil udvikle brintfærge til Oslo-København

Partnerskab vil udvikle brintfærge til Oslo-København

DFDS og en række partnere har ansøgt om EU-støtte til udvikling af en færge, der drives af el fra brintbrændselscellesystemer og kun udleder vand. Grøn brint til færgen skal leveres af en planlagt, havvindvindkraftdrevet brintanlæg i Storkøbenhavn

En gruppe virksomheder har indgået et samarbejde om at udvikle en færge drevet 100% på brint til DFDS' rute mellem Oslo, Frederikshavn og København.  

Færgen får elektricitet til fremdrift fra  brintbrændselscellesystemer, der kun udleder vand og kan producere op til 23 MW. 

- De største brændselscellesystemer i dag producerer kun 1-5 MW, og udviklingen af sådanne store brændselscelleinstallationer til brug i det maritime er en monumental opgave, som kun kan gennemføres i et partnerskab mellem virksomheder, der tilsammen kan mønstre verdensklasse-ekspertise inden for design, godkendelse, bygning, finansiering og drift af innovative skibe, siger Torben Carlsen, administrerende direktør for DFDS. 

Partnerskabet omfatter DFDS, ABB, Ballard Power Systems Europe, Hexagon Purus, Lloyd's Register, Knud E. Hansen, Ørsted og Danmarks Skibskredit.

- Sammen forventer vi at lære. hvordan vi kan  gøre disse brændstoftyper og teknologier kommercielt levedygtige. Det er afgørende for branchens omstilling til klimaneutralitet, der også er det ultimative mål for DFDS' klimaplan, siger Torben Carlsen. 

Partnerskabet har ansøgt om støtte fra EU's Innovationsfond. Da der ikke i dag findes en færge med denne teknologi, vil udviklingen kræve offentlig involvering. Men hvis projektet udvikler sig som forventet, kan færgen være i fuld drift allerede fra 2027. 

Brinten produceres lokalt i Storkøbenhavn, baseret på havvind, og projektet vil undersøge, hvordan det optimalt integreres i det lokale energisystem. 

Færgen, der har arbejdsnavnet Europa Seaways, er designet til 1800 passagerer og med plads til mere end 120 lastbiler eller 380 personbiler. 

-hawin

 

27/11 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau