Personbil- og passagertrafikken er tilbage på Hirtshals Havn

Personbil- og passagertrafikken er tilbage på Hirtshals Havn

Efter to år med coronarestriktioner er personbil- og passagertrafikken på Hirtshals Havn for alvor vendt tilbage. Antallet af personbiler i 2022 var sågar højere end i 2019, hvor trafikken heller ikke var påvirket af pandemien, mens juli 2022 var den bedste måned nogensinde målt på både personbiler og antallet af passagerer

780.000 personbiler og flere end 2,3 millioner passagerer. Det er status for personbil- og passagertrafikken igennem Hirtshals Havn i 2022, som dermed er tilbage på normalen fra før corona.

Det skriver Hirtshals Havn på sit nyhedssite. 

Her hedder det videre at  trafikken for personbiler og passagerer i 2020 og 2021 blev kraftigt påvirket af coronarestriktioner og -nedlukninger, men at personbil- og passagertrafikken for alvor vendte tilbage til Hirtshals Havn i 2022.

Juli 2022 satte tilmed månedsrekord med over 190.000 personbiler og knap 630.000 passagerer, hvilket er det højeste antal nogensinde for Hirtshals Havn.

På grund af coronarestriktionerne var der i 2020 og 2021 ekstra meget plads til godstransport på færgerne, fordi antallet af personbiler faldt markant. Det medførte et ekstraordinært højt aktivitetsniveau på netop godstransporten i disse år.

Denne ekstra kapacitet ombord var ikke til rådighed i 2022, hvilket har kunnet mærkes med et mindre fald på 3,8 procent i godstransporten fra 2021 til 2022.

 
Losning af Superspeed 2
Losning af Superspeed 2

- Når vi sammenligner godsmængden i 2022 med 2019 før corona, har vi dog oplevet en stigning på hele 8,2 procent, som er et meget tilfredsstillende resultat, siger Per Holm Nørgaard, CEO ved Hirtshals Havn.

 
Antallet af lastbiler er faldet en smule i 2022, hvor i alt 144.000 lastbiler passerede igennem Hirtshals Havn mod 152.000 i 2021. I forhold til 2019 er der dog tale om en stigning på 2,1 procent. 

 
- Det er meget positivt, at vi nu for alvor er tilbage på niveauet fra før corona, og for både gods, lastbiler og personbiler ligger vi faktisk over niveauet i 2019. Det understreger Hirtshals Havns vigtige position og placering for transport af både gods og passagerer i hele Skandinavien og Nordatlanten, siger Per Holm Nørgaard og fortsætter:

- Denne fremgang tydeliggør samtidig behovet for den forestående havneudvidelse, som blandt andet skal gøre det muligt at anløbe Hirtshals Havn med større skibe, end det er muligt i dag, samt ikke mindst øge den maritime sikkerhed ved anløb i hårdt vejr.


Artemis i gang med at losse makreller

Værdien af fiskelandinger er ligeledes steget i 2022. Der er således landet fisk i Hirtshals for en værdi på 417 millioner kroner i 2022, hvilket er en stigning på ikke mindre end 23,9 procent i forhold til 2021. Stigningen er sket som følge af både højere priser på fiskene og større mængder.

- Som en af Danmarks førende fiskerihavne er det meget glædeligt, at vi oplever en fortsat fremgang i fiskelandinger. Det har stor betydning for de mange virksomheder, der beskæftiger sig med forædling og forarbejdning af fisk på Hirtshals Havn, og som er med til at sikre lokale arbejdspladser, siger Per Holm Nørgaard.

Fakta - gods m.v. på Hirtshals Havn 2022:
Godsmængde: 1,95 millioner tons
Lastbiler: 144.000
Personbiler: 780.000
Passagerer: 2.369.000
Landede fisk (værdi): 417 millioner kroner

27/3 2023
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau