Port of Aalborg fremtidssikrer havnedrift med ny mobilkran

Port of Aalborg fremtidssikrer havnedrift med ny mobilkran

Større og mere komplekse typer af gods hos Port of Aalborg har medført yderligere investeringer i materiel. En ny mobilkran skal fra 4. kvartal 2024 understøtte udviklingen i projekt-, bulk- og containergods – og blandt andet håndtere nogle af verdens største vindmøllevinger

Port of Aalborg oplever en stigning på størrelsen af det gods, der håndteres ind og ud af havnen. Derfor udvider Port of Aalborg nu sin maskinpark med en stor mobilkran, så havnen er klar til at håndtere endnu større volumener i fremtiden.

- Vi har længe haft et ønske om at udvide vores krankapacitet, så vi kan sikre den positive vækst på og omkring havnen.

- Med den nye investering får vi nu et manøvredygtigt og fleksibelt supplement til vores eksisterende kraner.

- Med øget krankapacitet kan vi højne både effektivitet og flow på havnens kajarealer – blandt andet containerterminalen, hvor godsmængderne er i en positiv udvikling.

Det fortæller Office Manager, Planning & Operation, hos Port of Aalborg, Michael Hasselager.

Foruden at håndtere container- og bulkgods skal den nye mobilkran også laste og losse komponenter til vind- og offshore industrien, som fylder stadig mere på kajen i Aalborg.

- Med aktører som Siemens Gamesa og CS WIND Offshore placeret ved Østhavnen oplever vi et stort behov for håndtering af projektgods.

- Udviklingen går utroligt stærkt på markedet, og vi skal som infrastruktur være i stand til at håndtere nogle af verdens største vindmøllevinger, der i dag er over 115 meter lange og ikke kan transporteres via vej.

- Den udvikling skal vi naturligvis være med til at supportere, og det gør vi blandt andet ved at investere yderligere i vores faciliteter, så vi fortsat kan betjene lokale virksomheder med effektive logistik- og transportløsninger uanset godsstørrelse, lyder det fra Michael Hasselager.

Skræddersyet i samarbejde med producent og kunder
Den nye kran – en Liebherr LHM550 – leveres i starten af 4. kvartal.

Kranen har med en kapacitet på 144 tons ved krogkørsel og bulkgrabber på 19 og 26 kubikmeter mulighed for at øge effektivitet og udvikle eksisterende og nye kranoperatoner på havnen.

Den ny kran er desuden specificeret i samarbejde med havnens brugere, ligesom der allerede nu er fuld gang i forberedelser med den tyske producent, som har været meget lydhør over for Port of Aalborgs ønsker.

- Vi har gennem længere tid været i tæt dialog med Liebherr omkring den nye kran. Dels for at afdække vores eget behov, men også for at kunne imødekomme de mange krav fra vores kunder, som kommer til at bruge kranen, siger Michael Hasselager og uddyber:

- Slutningen af året 2023 sendte vi vores kranførere og tekniske personale til Liebherr’s fabrik i Rostock, hvor vi blev introduceret til kranen og i fællesskab blev klog på vores kravsspecifikation.

- Nu er vi så endt med en løsning, som vi glæder os meget til at tage i brug, uddyber Michael Hasselager. 

Som led i elektrificeringen af Port of Aalborgs maskinpark er den nye mobilkran klargjort til el-drift.

-hawin

Fakta om Port of Aalborgs nye mobilkran
Model: Liebherr LHM 550
Kapacitet: 144 tons krog
Grab: Nemag 19 m3 (sten), 25 m3 (korn) grab og Bromma EH170U container-spreader
Rækkevidde: 54 meter
Løftehøjde: 51 meter (min radius) – 31 meter (max radius)
Vægt: 491 tons

 

10/4 2024
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau