Port of Aalborg indgår international samarbejdsaftale med canadisk havnFra venstre: Rikke Drustrup, Jesper Raakjær, begge Port of Aalborg, sammen med Carl Laberge, CEO hos Port of Saguenay, og Stéphanie Desforges, Port of Saguenay.

Port of Aalborg indgår international samarbejdsaftale med canadisk havn

Port of Aalborg og den canadiske havn Port of Saguenay har netop sat underskrift på en samarbejdsaftale. Aftalen skal danne ramme om et fremadrettet partnerskab, hvor havnene vil dele erfaringer og viden om udviklingen af fremtidens grønne løsninger inden for den maritime og industrielle havneindustri

Internationale relationer er et strategisk fokusområde for Port of Aalborg, og det er særligt tydeligt i netop disse uger.

Alene i juni har Port of Aalborg haft besøg af både Marokkos og Norges ambassadører i Danmark, og nu har landets største indlandshavn så indgået en samarbejdsaftale med den canadiske havn Port of Saguenay.

Aftalen markerer starten på et tæt samarbejde, der skal understøtte og videreudvikle havnenes forretningsområder inden for den grønne omstilling.

- Vores internationale netværk er vigtigt for os. Derfor er vi enormt glade for samarbejdsaftalen, som vi tror på kan udmønte sig i flere interessante projekter. Med den nye aftale får vi mulighed for at udveksle erfaringer med en ligesindet havn, hvis forretning på mange måder ligner vores egen, fortæller Jesper Raakjær, Group Chief Visionary Officer hos Port of Aalborg.

Samarbejdsaftalen med Port of Saguenay kom i stand efter den canadiske havn igangsatte en indsats med at afdække, hvordan lignende aktører arbejder med den grønne omstilling – og her faldt blikket hurtigt på Danmark og Aalborg:

 - Port of Aalborg er anerkendt i branchen som førende inden for ansvarlig og bæredygtig udvikling af maritime og industrielle havneaktiviteter, især takket være et tæt samarbejde med Aalborg Universitet. Så vi er glade for nu at igangsætte et samarbejde, der er det første af sin slags for os og som kommer til at være med til at styrke udviklingen af vores havneerhvervspark, fortæller Carl Laberge, administrerende direktør hos Port of Saguenay.

Deler flere fælles visioner
På trods af en afstand på flere tusinde kilometer deler Port of Aalborg og Port of Saguenay flere fælles karakteristika.

Fra venstre mod højre: Stéphanie Desforges (Director of Public Affairs and Strategic Developpment hos Port of Saguenay), Jesper Raakjær (Group Visionary Officer hos Port of Aalborg), Carl Laberge (CEO hos Port of Saguenay) og Rikke Drustrup (Sustainability Consultant hos Port of Aalborg).

Begge havne er indlandshavne, der, foruden at huse spirende industrihavneområder med intermodale logistikløsninger på land- og vandsiden, også driver erhvervsparker med den grønne omstilling, aktørinddragelse og stærke industrisymbioser som fokusområder.

Efter flere måneder med dialog var Port of Aalborg ikke i tvivl om, at et samarbejde kunne komme på tale:

- Gennem god dialog har vi fået indgående kendskab til hinandens arbejdsgange og visioner. Det har styrket vores tro på, at begge parter vil kunne få et gavnligt udbytte af et samarbejde, hvor vi kan drage fordel af hinandens erfaringer og viden om diverse forretningsprocesser og best practices i forhold til at fremme udviklingen af især grønne løsninger, siger Jesper Raakjær.

På den lange bane er det planen, at samarbejdsaftalen med hjælp fra eksterne midler kan afføde fælles udviklingsprojekter.

- Det er vigtigt for os, at aftalen ikke blot er en stykke papir, men et egentlig samarbejde som begge parter forpligter sig til. På sigt vil det eksempelvis komme til udtryk med større udviklingsprojekter, der går på tværs af vores organisationer og måske endda andre aktører. Vi ser derfor meget frem til samarbejdet, siger Jesper Raakjær slutteligt.

Den nye samarbejdsaftale blev officielt underskrevet ved et besøg i Saguenay d. 13. juni, hvor repræsentanter fra begge havne var til stede. Begge parter forventer, at en nyt besøg i Aalborg vil blive arrangeret i nær fremtid.

-hawin

29/6 2022
  • Nye kontrolfaciliteter på havnen

    Nye kontrolfaciliteter på havnen

    havne ›ADP investerer 5 mio. kr. i en modernisering og udbygning af veterinær-, grænse- og toldfaciliteterne på Fredericia Havn for at være klar til fremtiden og sikre en mere effektiv håndtering af importeret gods
  • Danmarks største fiskerihavn fortsætter udvikling

    Danmarks største fiskerihavn fortsætter udvikling

    havne ›I 2025 har Skagen Havn øget sin markedsandel med yderligere 2 procentpoint. Det betyder, at 62 procent af den samlede mængde landede fisk i Danmark, nu landes i Skagen
  • Bilterminal i omdrejninger

    Bilterminal i omdrejninger

    havne ›Wallenius Wilhelmsen har netop påbegyndt driften af bilterminalen i Göteborg Havn, der nu hedder ”Gothenburg International Auto & RoRo Terminal”, GIART
  • Thyborøn Havn konstituerer ny bestyrelse

    Thyborøn Havn konstituerer ny bestyrelse

    havne ›Med genudpegning af formanden og to nye politiske profiler sætter Thyborøn Havn en klar kurs for fortsat vækst og lokal jobskabelse
  • Vordingborg Havn vil overtage byggeplads på Masnedø

    Vordingborg Havn vil overtage byggeplads på Masnedø

    havne ›Efter byggeriet af den nye Storstrømsbro står en stor byggeplads og fire store haller tilbage på. Og dem kan havnen bruge til at tiltrække mere erhverv
  • Flest anløb i 10 år i Aabenraa Havn

    Flest anløb i 10 år i Aabenraa Havn

    havne ›Selvom 2025 ikke gav rekord i samlet godsomsætning, oplever flere af havnens virksomheder et højt aktivitetsniveau. Og talt 396 anløb blev det højeste siden 2014
  • Tank billig strøm i færgelejet

    Tank billig strøm i færgelejet

    havne ›Molslinjen gør det muligt for elbilsejere at tanke billig strøm fra helt nye superchargere, når de venter på færgen i Aarhus og snart er Odden også med
  • Ny bestyrelse for Hirtshals Havn

    Ny bestyrelse for Hirtshals Havn

    havne ›Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland tager endnu en periode som bestyrelsesformand med Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro som næstformand