Port of Aalborg når vigtig milepæl med godstog

Port of Aalborg når vigtig milepæl med godstog

Fire års massiv satsning på jernbanesegmentet bærer frugt. Transportformen fortsætter de seneste års positive udvikling, og nu bliver målsætningen om anløb alle hverdage i Aalborg indfriet

I begyndelsen af 2017 indledte Port of Aalborg og jernbaneoperatøren DB Cargo Scandinavia et samarbejde med ambitioner om at gøre transport af gods via jernbane til et endnu mere attraktivt tilbud til de nordjyske virksomheder. På få år er antallet af ugentlige anløb øget fra to til fem anløb.

- Da vi gik i gang i 2017, var det med et klart mål om at opnå anløb alle hverdage for at kunne tilbyde kunderne størst mulig fleksibilitet. Det er en stor glæde at slutte et ellers udfordrende 2020 af med at indfri dét mål, siger Rasmus Munk Kolind, Commercial Manager hos Port of Aalborg.

Opbakning fra virksomheder og politikere
At der nu er behov for anløb i Østhavnen alle hverdage, er et udtryk for, at udviklingen inden for godstransport med jernbanen efter flere års forarbejde nu for alvor begynder at tage fart.

- Vi kan konstatere, at flere og flere virksomheder inddrager godsbanetransporten i deres transportmiks og ser det som en konkurrencedygtig logistikløsning på lige fod med vejtransport, siger Thomas Vestergaard, Head of International Sales Denmark hos DB Cargo.

De nordjyske aktørers fokus på jernbanen understøttes fra politisk side. Godstransport via jernbane har et markant mindre klimaaftryk end mere udbredte transportformer som vejtransport, og i EU's Hvidbog 2050 er det fastsat, at hhv. 30 og 50 % af lastbiltransporten over 300 km i hhv. 2030 og 2050 skal overføres til bane og vand.

- Vi forventer, at godsbanetransporten kun kommer til at spille en stadig større rolle i fremtiden, og derfor glæder vi os over, at vi nu kan tilbyde kunderne en endnu mere fleksibel løsning, og at vi kan være på forkant med den stigende efterspørgsel, siger Thomas Vestergaard.

Investering i infrastruktur
Der er i løbet af de knap fire år også blevet investeret betydeligt i faciliteterne. Senest igangsatte Port of Aalborg i foråret en udvidelse af havnens jernbaneinfrastruktur med et nyt, 43.000 kvadratmeter stort område med terminal og baglandsarealer på den sydøstlige del af Østhavnen i Aalborg Øst.

- Første del blev taget i brug i august, og arbejdet omkring terminalen er nu i sin afsluttende fase, så vi forventer at kunne byde kunderne velkommen til sidste del af terminalen i starten af 2021. Ud over selve terminal- og håndteringsområdet vil der være et areal på yderligere 21.200 kvadratmeter, hvor det bliver muligt at placere virksomheder helt tæt på sporet, hvorfra de har direkte adgang til 4.000 jernbanehubs i hele Europa. Det kan være meget attraktivt, hvis godstransport via jernbane er en vigtig del af virksomhedens logistik-setup, siger Rasmus Munk Kolind.
Med anløb på Østhavnen alle hverdage er første delmål for Port of Aalborg og DB Cargo nået, og nu sættes der nye.

- Skal den positive udvikling fortsætte, er det vigtigt, at vi fortsat forbedrer rammer og business cases for kunderne. Her spiller frekvens en stor rolle, og ved fortsat udvidelse og forbedring af faciliteterne i Østhavnen kan vi over de kommende år forhåbentlig skrue endnu mere op for antallet af anløb, afslutter Rasmus Munk Kolind.

-lipe

11/1 2021
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau