Povl Anker får plads i Ystad Havn

Povl Anker får plads i Ystad Havn

Bornholmslinjen og Ystad Havn er blevet enige om en ombygning af færgeleje 5 i Ystad Havn. Dermed bliver det først i det nye år muligt for den bornholmske erstatningsfærge, Povl Anker at lægge til i hurtigfærgeleje

Efter ombygningen i Ystad Havn vil Bornholmslinjen og Ystad Havn have større frihed til at sætte erstatningsfærgen, Povl Anker ind, når vejret viser tænder.

En ombygning af hurtigfærgelejet i Ystad Havn vil fra midten af januar 2020 gøre det muligt for Bornholms erstatningsfærge, Povl Anker at lægge til i Ystad. Aftalen mellem Bornholmslinjen og Ystad Havn sikrer, at trafikken med Povl Anker ikke er afhængig af de andre færgelejer i Ystad Havn.

En afklaring af Povl Ankers muligheder i Ystad har stået højt på dagsordenen hos Bornholmslinjen og Ystad Havn siden overtagelsen af færgebetjeningen til Bornholm.

- Når vejret viser tænder, bliver det nu muligt for os at omlægge færgerne, så vi kan lave det bedst mulige trafikprogram. Det giver et væsentligt løft til færgebetjeningen af Bornholm, siger Bornholmslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

De to polske rederier Polferries og Unity Line sejler dagligt på ruten Ystad-Swinoujscie. Deres færger lå i det eneste andet færgeleje, som Povl Anker i teorien kunne bruge, og det betød, at Povl Anker sjældent kunne anløbe Ystad før efter klokken 14.00, hvor de to færger havde forladt havnen. Derfor koncentrerede Ystad Havn og Bornholmslinjen sig om færgeleje 5 som bedste mulighed.

- Ombygningen af færgelejet giver os friheden til for eksempel at sætte Povl Anker ind som første morgenafgang, hvis det er sådan, vi hjælper flest bornholmere , siger Carsten Jensen.

Det praktiske arbejde med ombygningen af færgeleje 5 i Ystad begynder i slutningen af november og forventes afsluttet således, at Povl Anker kan anløbe Ystad Havn fra midten af januar 2020.

-hawin

31/10 2019
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau