Rønne Havn igen valgt til udskibningshavn for vindmøller

Rønne Havn igen valgt til udskibningshavn for vindmøller

Den hollandske virksomhed Van Oord er flyttet ind på havnen på Bornholm, hvor virksomheden er i fuld gang med at gøre sig klar til at udskibe fundamenter til et nyt stort vindmølleprojekt i Østersøen

Projektet vil løbe langt ind i 2025 og kræver øget lokal arbejdskraft og brug af lokale underleverandører. En af de første opgaver har været at etablere sandbanker, som fundamenterne kan hvile på.

-Vi har tidligere håndteret fundamenter for Arcadis Ost 1. De fundamenter som er på havnen i denne omgang, er enorme og meget tunge stålkonstruktioner som ligner overdimensionerede sugerør. De er omkring 100 meter lange og næsten 10 meter i diameter og bliver banket ned i havbunden og skal give stabilitet til tårnet, turbinen og bladene, der skal placeres ovenpå, siger Jeppe la Cour, kommerciel direktør på Rønne Havn A/S.

Elementerne bliver fragtet til Rønne, hvor de skal opbevares på en måde, der minimerer risikoen for forsinkelser, når de skal fragtes ud. Når de skal fragtes videre, vil elementerne få en hætte i hver ende og blive trukket ud til deres placering på vandet, hvor et specialiseret skib står for installationen.

Lokale leverandører styrker kundernes muligheder
Ifølge Rønne Havns kommercielle direktør er der gode chancer for, at arbejdet med fundamenterne vil komme lokale virksomheder til gode ligesom tidligere projekter har vist. Fundamenterne vejer op til 2.000 tons hver, og havnens oplagspladser skal derfor forberedes til at have så store elementer liggende.

-I forbindelse med at der skal bygges sandbanker vil det kræve lokal arbejdskraft, men også brug af sand og sten hentet lokalt. Vi ved, at der er samtaler i gang med virksomheder om den del af arbejdet, men der vil også være en masse logistik på stedet, og det giver gode muligheder for lokale virksomheder i at involvere sig, hvis de ønsker det. Det har tidligere projekter også vist, siger Jeppe la Cour, som sidder i bestyrelsen for Offshore Center Bornholm, et netværk for virksomheder med tilknytning til offshore-sektoren.
Rønne Havn har de seneste år observeret en betydelig stigning i arbejdsopgaver til medlemmerne af Offshore Center Bornholm, et lokalt netværk af virksomheder der byder ind med opgaver til offshore-kunder der arbejder på Bornholm.

Den lokale arbejdsstyrke på Bornholm har flere gange vist, at den har de nødvendige færdigheder og evner til at levere resultater af høj kvalitet. Samtidig kan vi se, at det at have gode lokale leverandører også styrker kundernes muligheder i forhold til bl.a. bolig- og rejselogistik, tilføjer siger Jeppe la Cour.

-lipe

29/10 2024
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau