Sjællandske Råstoffer satser på Korsør HavnDivisionschef hos Sjællandske Råstoffer, Kristian Østerholm. (Foto: Korsør Havn)

Sjællandske Råstoffer satser på Korsør Havn

Tættere på kunderne, god service og optimal beliggenhed. Det er tre gode grunde til, at Sjællandske Råstoffer har valgt Korsør Havn som ny samarbejdspartner, når grus og andre stenmaterialer skal losses, sorteres og udleveres til regionale kunder

Med flere grusgrave fordelt over Sjælland tilbyder Sjællandske Råstoffer et bredt udvalg af materialer som grus, sand, sten, stabilgrus og bundsikringsgrus i forskellige størrelser. 

Og som lokal leverandør af råstoffer spiller Sjællandske Råstoffer en vigtig rolle i bygge- og anlægsbranchen på Sjælland. 

Kombinationen af fleksible leveringsmuligheder, kvalitetsmaterialer og ansvarlig drift gør dem til en eftertragtet partner for både store og små projekter.

Tættere på kunderne
Tidligere på året indgik virksomheden, som er en del af Andersen Gruppen, en aftale med Korsør Havn om leje af 1.500 m2 kajplads på Inderkajen. Det skete netop med henblik på at kunne optimere logistikken for materialerne.

- Vi ønsker at udvide og udvikle vores aktiviteter til Korsør for at komme tættere på kunderne. Før kørte vi længere med materialet i lastbiler, men fra havnen i Korsør kan vi servicere både eksisterende og nye kunder mere effektivt – og med flere materialetyper. 

- Samtidig ligger havnen godt i forhold til vores grusgrave, så aftalen er også en fremtidssikring for os, siger divisionschef hos Sjællandske Råstoffer, Kristian Østerholm.

En fleksibel samarbejdspartner
At valget faldt på havnen i Korsør, skyldes dog ikke kun beliggenheden. Korsør Havn er nemlig også kendt som en råstofhavn, der hver dag udfylder en vigtig funktion for områdets virksomheder.

- Vi oplever Korsør Havn, som en fleksibel og effektiv samarbejdspartner. Vi er blevet taget godt imod og det er nemt at samarbejde med personalet. 

- Samtidig er Korsør en havn, der tager bæredygtighed alvorligt, hvilket passer godt til vores ambitioner om at skabe sammenhængende løsninger inden for transport, råstoffer, miljø og ejendomsudvikling. 

-  Alt sammen med fokus på bæredygtighed, kvalitet og lokalt engagement, siger Kristian Østerholm.

Flere kvadratmeter på ønskelisten
Ifølge divisionschefen bliver den største udfordring i samarbejdet, at man inden længe har flere kvadratmeter på ønskelisten til havnen. 

Branchen oplever stigende efterspørgsel på råstoffer, og især Sjælland er ved at løbe tør for stabil grus, som derfor må importeres fra Norge, Sverige og Jylland.

- De 1500 m2, vi har lejet på havnen, passer godt til vores behov lige nu, men vi skal ikke mange år frem, før vi kan bruge mere plads i Korsør. 

- Vi håber det lykkes at få en udvidelse på plads, men det er en beslutning, som også handler om politik og byudvikling, forklarer Kristian Østerholm.

Han ser derfor frem til en afklaring, da det giver mening at fragte større mængder gods ad søvejen og komme så tæt på markedet som muligt, før det lastes om til lastbiler.

-hawin


9/4 2026
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau