Skagen Havn investerer i landstrøm til krydstogtskibeQueen Anne i Skagen Havn.

Skagen Havn investerer i landstrøm til krydstogtskibe

En millioninvestering i et nyt landstrømanlæg og et nyt strømkabel til krydstogtskibe i Skagen Havn skal blandt andet sørge for renere luft og mindre støj på havnen

Skagen Havn er klar til at tage et kæmpe skridt i den mere bæredygtige retning. De kommende år vil havnen investere 75 millioner kroner i et nyt landstrømsanlæg og et nyt strømkabel til krydstogtskibe.

Dermed kan krydstogtskibe, når de lægger til kaj, slukke for deres egen dieselgenerator og i stedet koble sig på strømmen, som er produceret af vedvarende energikilder.

Det medfører, at udledningen af CO2 og andre partikler fra motoren helt forsvinder, og det samme gør støjen fra skibet.

Men der investeres også i andre landstrømsanlæg med en samlet investering på 20 mio. kroner, hvortil der er skaffet EU tilskud på 10 mio. kroner.

 - Vi kommer til at have landstrømsanlæg til de pelagiske fartøjer, krydstogtskibene og til to mobile landstrømscontainere, som kan bruges af mange forskellige skibstyper, forklarer administrerende direktør Willy B. Hansen fra Skagen Havn.

Og for at sikre sig, at der altid er strøm nok i Skagen, har havnen aftalt med Nord Energi Net, at der etableres et nyt kabel, som er planlagt til at lægges fra Frederikshavn til Skagen.

Planen er, at de mindre af de nye anlæg kan sættes i drift i 2025 og anlægget til krydstogt kan gå i test i efteråret 2027 og være klar til sæsonstart for krydstogtanløb i 2028.

Århus Havn er den eneste havn, der har landstrømsanlæg til krydstogt. København er på vej her i 2025, og Skagen Havn bliver således den 3. havn i Danmark, der kan tilbyde skibene den grønne strømløsning.

I Skagen Havn oplever man at bæredygtighed bliver et større og vigtigere konkurrenceparameter for krydstogtrederierne, fordi deres kunder efterspørger mere bæredygtige løsninger.

- Derfor har vi nu en opgave i at kommunikere til rederierne om landstrømmen, og dermed skabe endnu mere attraktive forhold for rederierne når de anløber Skagen Havn, siger Willy B. Hansen.

Millioninvesteringen er i fuld overensstemmelsen med Skagen Havns strategi for mere bæredygtige løsninger for infrastruktur, udvikling, og byen og havnen. 

Penge til udvikling i Skagen
Fokusområdet ”byen og havnen” kommer da også for alvor i spil nu. Skagen Havn vil nedsætte og finansiere en ressourcegruppe som kan iværksætte og støtte op om projekter, der gavner lokalsamfundet og gæsterne i form af turisme der er knap så belastende for miljøet. Havnen vil allokere et større beløb årligt, som Willy B. Hansen udtrykker det:

- Vi vil som havn gerne give noget tilbage til lokalsamfundet. Vi ved, at turismen generelt og krydstogtsturisterne kan mærkes i byen, og at der slides på vores seværdigheder.

Han kommer ind på at havnen ønsker at tage et ansvar for at skabe mere bæredygtige løsninger, og for at der er et fortsat godt forhold mellem by og havn.

Ressourcegruppen omkring bæredygtighed vil blive udpeget og nedsat hurtigst muligt.

- Bestyrelsen holder møde 27.marts, hvor jeg fremlægger kommissoriet. Derefter er vi klar til at føre projekter ud i livet når ressourcegruppen er nedsat og trukket i arbejdstøjet.

- Har man spændende og interessante forslag er man velkommen til at gøre os i ressourcegruppen klogere, men planen er ikke, at det er et forum hvor man skal søge om tilskud. Det er gruppens ideer og andres input, der bliver til virkelighed, oplyser Willy B. Hansen.

Derfor kunne det f.eks. være oplagt, at Ressoucegruppen kan være med til at betale for renovering af udsigtsplatform på Grenen eller renovere trappen op til Vippefyret.

- Eller når der forhåbentlig er anløb og flere gæster i november og december kunne vi bidrage til julebelysningen, siger Willy B. Hansen, som dog også fastslår at alle forslag/tilsagn skal drøftes og godkendes i gruppen.

Planen er, at Skagen Havn både selv kan finansiere et projekt og være med til at medfinansiere forskellige projekter, som søger fondsstøtte. Mange fonde har netop et krav om, at andre aktører end kun fonden er med til at betale for projekterne.

- Vi forestiller os et tværgående samarbejde med erhvervs- og turismeaktører. Vi ved jo, at både kommune og erhvervet har begrænsede midler til den slags projekter, siger Willy B. Hansen.

-hawin 

11/3 2025
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau