Smyril Line i gang med byggeriet

Smyril Line i gang med byggeriet

Det første, større byggeri på den landudvidelse, som Hirtshals Havn har etableret ved NordsøTerminalen, begynder at tage form

Det er rederiet Smyril Line, der i samarbejde med HMU A/S i Hirtshals som totalentreprenør, har påbegyndt opførelsen af en 3.350 kvadratmeter stor administrations- og lagerbygning tæt ved NordsøTerminalen og Containerkajen, hvor tre af rederiets skibe anløber havnen ugentligt.

Smyril Lines byggeri på havnen i Hirtshals omfatter en administrationsbygning på 600 kvadratmeter, en 2.700 kvadratmeter stor lagerbygning og et terminalkontor på 50 kvadratmeter, der ligger på et meget synligt 17.000 kvadratmeter stort areal lige ved indkørslen til NordsøTerminalen.

Carsten Kjær, direktør i Smyril Line Cargo ser frem mod de kommende måneders aktiviteter:
- Hos Smyril Line ser vi meget frem mod at udvikle vores aktiviteter og herunder at styrke vores position gennem etableringen på Hirtshals Havn. Placeringen og udformning af bygningen tager udgangspunkt i en effektiv og hurtig operation i forbindelse med håndteringen af godset på vores skibe og servicering af både vores cargo- og passagerkunder, siger han og fortsætter:

Næste skridt er ansættelser
- Nu hvor byggeriet er gået i gang, har vi allerede taget fat på den næste udfordring, nemlig at skaffe nye, kvalificerede medarbejdere til de daglige operationer og opgaver i terminalen. Vi skal til at opbygge en ny og velfungerende organisation her i Hirtshals, og dermed står vi overfor en meget spændende opgave over de næste par år.

Direktør Claus Roden Jensen hos HMU A/S i Hirtshals siger i forbindelse med opstarten af byggeriet:

- Som totalentreprenør på byggeriet, har det været en meget spændende opgave, lige fra de første drøftelser med Smyril Lines ledelse, og til nu, hvor vi skal til at sætte gang i byggeriet. Det har været en intens proces at få alle detaljer til at falde på plads, men alt er gennemført i en meget professionel ånd, som vi kun kan være tilfredse med. Vi har udformet bygningen i tæt samarbejde med Smyril Lines arkitekter, rådgivende Ingeniør Ole Møgelmose, CAD-Tegnestuen og rederiets cargoafdeling, så vi får en bygning, der er både smuk og funktionel.

Byggeriet er sat i gang her i februar, og planlægges færdigt i efteråret 2018, hvor Smyril Line tager de nye rammer i brug, som udgangspunkt for servicering af rederiets kunder og skibe.

-lipe

12/2 2018
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau