Smyril Line og HMU holdt rejsegilde

Smyril Line og HMU holdt rejsegilde

Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt var med til at markere rejsegildet på Smyril Lines terminal- og administrationsbygning på Hirtshals Havn. Bygningen er den del af udvidelsen af afder vil være færdig i forsommeren




Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt var med til at markere rejsegildet på Smyril Lines terminal- og administrationsbygning på Hirtshals Havn. Bygningen er den del af udvidelsen af  afder vil være færdig i forsommeren

Smyril Line er således den første virksomhed, der udnytter de muligheder som udvidelsen af Hirtshals Havn tilbyder.

I forbindelse med rejsegildet udtaler borgmester Arne Boelt:


 

- Det er naturligvis en ære for mig at få lov til at markere rejsegildet på Smyril Lines nye byggeri. Det har været spændende at følge byggeriet over de første måneder. Det mest interessante er jo de strategiske tanker som Smyril Line har lagt til grund for deres investering her på Hirtshals Havn, og jeg er rigtig glad for, at der bliver vækstet i kommunen. Jeg er ikke i tvivl om, at de ser rigtigt, og med placeringen får de en effektiv operation her på terminalen. Det bliver spændende at følge udviklingen over de kommende år.

 








Borgmesteren fortsætter:

 

- Det er desuden værd at bemærke, at den bygning vi netop har holdt rejsegilde på, er et af flere erhvervsbyggerier, der i øjeblikket er i gang i Hirtshals. Det bevidner, at der er potentialer i at placere sig i Hirtshals, hvor vækst kan tage udgangspunkt i effektiv logistik.

Terminal- og administrationsbygning skal efter planen tages i brug til oktober, og opføres i et samarbejde mellem Smyril Line og HMU A/S, Hirtshals.

I forbindelse med Smyril Lines investeringer på Hirtshals Havn udtaler Carsten Kjær, direktør hos Smyril Line Danmark:


 

- Vores nye terminal- og administrationsbygning er blot det synlige bevis på de potentialer, som vi ser i at bruge Hirtshals Havn som logistikcenter. Vi har over de seneste år udbygget vores rutenet, og for mindre end en måned siden indgik vi en aftale om en fornyelse af en stor del af vores trailerflåde. Med terminalbygningen her styrker vi yderligere vores transportkoncept, og det produkt som vi leverer til transportsektoren.

Smyril Lines byggeri ligger på et meget synligt 17.000 kvadratmeter stort areal lige ved indkørslen til NordsøTerminalen
og omfatter en administrationsbygning på 600 kvadratmeter, en 2.700 kvadratmeter stor lagerbygning og et terminalkontor på 50 kvadratmeter.

 

Direktør Claus Roden Jensen, som repræsenterer såvel bygherren, ejendomsselskabet Roden & Christiansen A/S samt totalentreprenøren HMU A/S i Hirtshals, udtaler følgende forbindelse med, at byggeriet har nået endnu en milepæl:

- Dette byggeri bliver stort set kun opført at lokale håndværksvirksomheder, og det er vi meget stolte af. Jeg vil gerne takke alle de gode firmaer og deres medarbejdere for den foreløbige indsats og professionalisme. Det er jo altid betryggende at nå endnu en milepæl i et byggeri. Det er dog særligt spændende i et byggeri af den her størrelse, hvor vi har været involveret helt fra de første tanker.


 

- Derudover gør det heller ikke byggeriet mindre spændende, at det er det første på den landudvidelse, som Hirtshals Havn knap nok er færdige med. Smyril Line har vist evne og vilje til at konsolidere sig yderligere på havnen, og det er afsmittende på hele lokalsamfundet, når der bliver investeret - og det skulle gerne sende signaler ud til flere.
Jeg synes, at det er et smukt erhvervsbyggeri, som er karakteriseret ved at være et rustikt byggeri, som passer til området - vejr og klima.

Smyril Lines færge M/S "Norrøna", der er bygget specielt til sejlads på Nordatlanten, sejler med passagerer og fragt mellem Hirtshals i Danmark, Tórshavn på Færøerne og Seyðisfjørð på Island. M/S Norrøna sejler ugentligt i vinterhalvåret og to gange om ugen i sommerhalvåret.

Inden for de seneste år har Smyril Line styrket sin position i Nordatlanten, og rederiet har tilsvarende skabt en væsentlig vækst i godstrafikken med rederiets fire skibe. Smyril Lines flåde består udover færgen M/S "Norrøna" af to ro/ro- og sideportskibe M/S "Hvitanes" og M/S "Eystnes", der besejler ruter mellem Tórshavn, Hirtshals og Sct. Pedersborg samt ro/ro-skibet M/S "Mykines" der besejler Færøerne, Island og Rotterdam i Holland.

 


-hawin






25/5 2018
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau