Specialfartøj ankommet til Femern Bælt-projektet

Specialfartøj ankommet til Femern Bælt-projektet

Et helt unikt fartøj, der får en nøglerolle i nedsænkningen af de enorme tunnelelementer, er ankommet til Femern Bælt-tunnelens byggeplads ved Rødbyhavn på Lolland

At bygge verdens længste sænketunnel kræver en hel del specialbyggede maskiner og fartøjer. Én af de vigtigste er nu ankommet til byggepladsen ved Rødbyhavn efter en længere rejse fra værft Crist i Gdynia i Polen.

Den såkaldte Immersion Pontoon er faktisk ikke ét, men to fartøjer, der kan samles og skilles ad.

Ivy 1, og Ivy 2, som fartøjerne er døbt, er specialdesignede til at holde Femern Bælt-tunnelens elementer oppe under udsejlingen fra arbejdshavnen.

Når de 217 meter lange elementer kommer ud af fabrikken er de lette nok til at flyde, men før nedsænkningen bliver der tilføjet flere tusinde ton yderligere ballastbeton.

Det gør elementerne tunge nok til, at de kan nedsænkes i den udgravede tunnelrende på havets bund. Herfra holdes tunnelelementet kun oppe ved hjælp af de to Immersion Pontoons, der fungerer som en slags badevinger til tunnelelementet.

Når det gælder standardelementerne, vil Ivy 1 og Ivy 2 bære hver sin ende af tunnelelementet. Specialelementerne, der er væsentligt kortere, bæres med de to fartøjer koblet sammen.  

Immersion Pontoon er ikke kun bygget til at holde elementerne oppe men rent faktisk også til at kontrollere nedsænkningsprocessen.

Ombord på fartøjet er der spil med over 200 kilometer stålwire, og det kontrolrum, hvorfra selve nedsænkningen kan styres.

- Det kræver en rolig hånd og noget særdeles avanceret udstyr at nedsænke tunnelelementerne med den præcision, som vi sigter efter.

- Derfor er vores Immersion Pontoon specialbygget til formålet, siger Baris Nacar, Construction Marine Manager på Femern Bælt-projektet.

I den kommende tid skal fartøjet have monteret yderligere teknisk udstyr, og så skal det grundigt afprøves til søs, før nedsænkningen af det første tunnelelement kan gå i gang.

-hawin

 

27/9 2024
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau