Stabil vækst i Aarhus Havn

Stabil vækst i Aarhus Havn

Godsomsætningen på Aarhus Havn fortsætter med at stige. I første halvår af 2019 blev der håndteret ca. 4.430.000 tons gods på havnen, og det er ca. 166.000 tons eller 3,9 procent mere end i samme periode sidste år

Stigningen er i sig selv positiv, men den er særlig positiv, fordi den kommer i forlængelse af en række år med vækst i godsomsætningen. Og navnligt hæfter havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen sig ved, at de fleste af Aarhus Havns forretningsområder viser positiv fremgang.

- I en tid, hvor der er generel enighed om, at vores branche står over for en konsolidering, er det særdeles vigtigt, at vi har øget aktivitet på de fleste forretningsområder. Vi har brugt nogle år på at trimme forretningen i forventning om, at konsolideringen betyder, at mere gods søger vores vej, og foreløbig ser det ud til at virke som forventet, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

 Jacob Flyvbjerg Christensen. Foto: Poul Madsen

Både på container- og bulkområdet er Aarhus Havn Danmarks største, men Jakob Flyvbjerg Christensen mener, at der stadig er potentiale for mere i Aarhus. Han peger på, at Aarhus Havn satser på stabil, organisk vækst, men at man også er klar til at absorbere gods fra havne, der lukker eller indskrænker på grund af konsolideringen.

Containeromsætningen, som er en markant del af Aarhus Havns omsætning, steg med ca. 56.000 tons svarende til godt 3 pct. Men det er vel at mærke oven på en stigning på ikke mindre end 22 pct. i antal containere de seneste to år.

Mere vækst i sigte
- Jeg er tilpas med, at vi fortsat ser en pæn stigning i containeromsætningen. Om få måneder får vi Grønlandstrafikken til Aarhus for første gang nogensinde, ligesom flere af vores eksisterende kunder har annonceret nye anløb her i sensommeren/efteråret. Det vil løfte vores containeromsætning yderligere, understreger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Også bulk-området viste pæne tal i årets første seks måneder. Særligt værd at bemærke er omsætningen af foder, der alene steg med 163.000 tons.

-lipe

 

6/8 2019
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau