Stena Line leverer resultater på bæredygtige tiltag

Stena Line leverer resultater på bæredygtige tiltag

Over de seneste år har rederiet Stena Line øget sit strategiske fokus på bæredygtige og miljøvenlige forbedringer. Et fokus der nu udmønter sig i markante resultater

Målingsdata fra Stena Line viser, at niveauerne for brændstofforbrug og udledninger i luft og hav begge er faldet.  Resultaterne præsenteres i Stena Lines nye publikation 'Sustainable Journey' der også fremlægger de ambitiøse, målsætninger, som rederiet har sat for sig selv for at opnå en mere bæredygtig fremtid.

- Som et af verdens førende rederier med 27.000 årlige afgange fordelt på 20 forskellige ruter er vi fuldt ud klar over vores ansvar for at agere på en bæredygtig måde. Vi tror på, at en reduceret miljøpåvirkning også er essentiel for at skabe langvarig, økonomisk rentabilitet. Det er derfor, at de bæredygtige indsatser er inkluderet som en central del af vores strategi, hvor vi har sat ambitiøse, bæredygtige mål for os selv, siger Stena Lines administrerende direktør, Niclas Mårtensson.

Stena Line har omfattende erfaring med at investere i energieffektiv transport. Lanceringen af verdens første metanol-drevne færge Stena Germanica i 2015 er et eksempel på dette. Ligeledes er forsyningen af strøm til færger under disses ophold i havn. Dette er imidlertid kun to ud af flere end 300 initiativer, som Stena Line har implementeret for at reducere brændstofforbrug og udledninger i hav og luft for rederiets 35 fartøjer. Et resumé i publikationen 'A Sustainable Journey' viser, at Stena Line imellem 2013 og 2016 formåede at reducere brændstofforbruget med 6,5 procent og CO2-udledningen med 6,2 procent per sømil.

Stena Line strammer nu kursen mod en mere bæredygtig fremtid. Det bæredygtige fokus er inddelt i fire strategiske hovedområder baseret på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling – Bæredygtig Energi, Ansvarligt Forbrug og Produktion, Livet i Havet samt Sundhed og Trivsel. Inden for hvert hovedområde har Stena Line sat en række specifikke og ambitiøse mål på både kort og lang sigt, blandt andet:

Bæredygtig Energi: En årlig reduktion af CO2-udledning på 2,5 procent per sømil og en samlet reduktion på 35 procent mellem 2010-2030.

Ansvarligt Forbrug og Produktion: En erstatning af plastikposer og genstande af engangsmateriale ombord på færgerne i løbet af 2017-2018.

Livet i Havet: En halvering af forbruget af skrappe kemikalier inden 2020 og en fuld udfasning inden 2030.

Sundhed og Trivsel: En løbende reduktion af antallet af ulykker på arbejdspladsen.

- Målene giver os et stærkt fundament og sætter retningen for de bæredygtige tiltag, vi har foran os. I det kommende år vil vi lancere et antal nye, større projekter primært inden for områderne bæredygtig energi og ansvarligt forbrug og produktion. Test af batterier som energikilde på en af vores færger og brugen af biologisk nedbrydelige poser ombord er bare to af de spændende projekter, vi har i pipelinen, siger Erik Lewenhaupt, Stena Lines Head of Sustainability.

I efteråret 2017 vil konstruktionen af Stena Lines nye RoPax-fartøjer påbegynde i Kina. De nye skibe er planlagt til overlevering i 2019 eller 2020 og vil være blandt de mest energieffektive RoPax-fartøjer i verden. De nye fartøjer vil være forberedt til gasdrift, brug af scrubbere og katalytiske reduktionssystemer.

 

"A Sustainable Journey" kan downloades her:

 

7/4 2017
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau