Stena Line sætter fart på fossilfri søfart

Stena Line sætter fart på fossilfri søfart

Færgerederiet Stena Line fortsatte med at reducere sine samlede CO2-emissioner i 2020 og er nu ti år foran det internationale søfartsmål. På trods af dette øger det svenske rederi nu tempoet i omstillingen til fossilfri søfart med sin tiårsplan om at reducere de samlede CO2-emissioner med hele 30 % inden 2030

På trods af et udfordrende år fortsatte Stena Line med at reducere sine samlede CO2-emissioner i 2020. Emissionerne faldt også med -2,3 % per sømil sejlet, hvilket viser, at færgerne blev endnu mere energieffektive i 2020.

Stena Line er allerede ti år foran det internationale søfartsmål for relativ reduktion i CO2-emissioner 1). Alligevel vil det svenske færgerederi øge tempoet i omstillingen til fossilfri søfart og reducere de samlede CO2-emissioner med 30 % inden 2030.

- Vi arbejder med at reducere vores brændstofforbrug og emissioner, samtidig med at vi udforsker morgendagens brændstoffer og teknologi. Hovedårsagerne til reduktionen i 2020 er, at vi har introduceret tre nybyggede, energieffektive færger i modellen E-Flexer på Det Irske Hav, introduceret grøn landstrøm ved et havneophold i Kiel, og at flere færger i flåden er blevet udstyret med AI-assistenten Stena Fuel Pilot, der hjælper vores kaptajner med at sejle på den mest energieffektive måde, siger Erik Lewenhaupt, Head of Sustainability i Stena Line.

Målet om den samlede CO2-reducering på 30 % inden 2030 skal blandt andet opnås ved at søsætte den batteridrevne færge Stena Elektra på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg.

Færgen bliver verdens første fossilfrie RoPax-fartøj i sin størrelse og vil måle omkring 200 meter og kombinere en passagerkapacitet på 1.000 med 3.000 banemeter fragtkapacitet. Færgen vil kunne sejle på batteristrøm i cirka 50 sømil, hvilket er afstanden mellem Frederikshavn og Göteborg. Inden 2050 vil rederiet være helt fossilfrit.

- Vores ambition er at lede udviklingen mod fossilfri søfart og bæredygtig transport til søs. Det kræver, at vi i det lange løb også bryder afhængigheden af fossile brændsler og begynder at reducere vores samlede emissioner, og ikke kun bliver mere effektive per sejlads. Derfor vælger Stena Line nu at sætte det ambitiøse mål om at reducere vores samlede CO2-emissioner med 30 % inden 2030 – for i sidste ende at blive helt fossilfri, siger Niclas Mårtensson, administrerende direktør i Stena Line og medlem af den svenske regerings elektrificeringskommission.

Fire områder skal gøre Stena Line fossilfri

Stena Line har identificeret fire nøgleområder for at reducere CO2-emissionerne med 30 % inden 2030 og for at blive helt fossilfri inden 2050.

 

  1. Elektrificering af søfarten
  •  Stena Line er i dag førende inden for elektrificering af søfart. Siden 2018 har hybridfærgen Stena Jutlandica opereret på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg, og senest i 2030 vil den fossilfrie færge Stena Elektra besejle hele strækningen udelukkende på batteristrøm – en afstand på 50 sømil.
  •  Elektrificeringen af ??havnesiden fortsætter, og i dag bruger Stena Line 99,8 % vedvarende elektricitet. I 25 % af Stena Lines terminaler kobler færgerne sig til grøn elektricitet ved havneophold, hvilket i 2020 reducerede Stena Lines CO2-emissioner med mere end 13.000 ton, svarende til årlige emissioner fra 7.200 personbiler.
  1. Investering i alternative brændsler
  •  I 2015 søsatte Stena Line verdens første færge, der kan sejle på både diesel og metanol. Det unikke projekt på Stena Germanica på ruten mellem Göteborg og Kiel etablerede metanol som skibsbrændstof.
  •  Metanol kan produceres af naturgas, kul, biomasse eller CO2. Ved at anvende metanol elimineres emissioner af svovl og partikler næsten fuldstændigt og kvælstof med 60 % sammenlignet med traditionelt skibsbrændstof.
  •  Stena Line undersøger flere alternative brændsler såsom brint og brændselsceller, og i 2021 er der planlagt en test med metanol udvundet fra stålproduktion.
  1. Modernisering af flåden
  •  I 2020 har tre nybyggede færger i modellen E-Flexer påbegyndt sejllads på Stena Lines ruter. Færgerne er 30 % mere energieffektive end tidligere færger og gjort klar til at kunne blive konverteret til gas- eller metanoldrift. I 2022 leveres yderligere to nybyggede, forlængede E-Flexer-færger.
  •  I løbet af de sidste ti år har Stena Line moderniseret og effektiviseret flåden gennem mere end 360 små og store effektiviseringstiltag. Det inkluderer eksempelvis nye propeller, bulbe og ror, frekvensstyret ventilation ombord og ny effektiv, miljøvenlig bundmaling.
  1. AI-assistance ombord
  •  Stena Lines erfarne kaptajner har en ny hjælper ombord, AI-assistenten Stena Fuel Pilot, der hjælper besætningen med at sejle færgen på den mest effektive måde. I 2020 var Stena Fuel Pilot installeret på fem færger mellem Sverige og Danmark og Sverige Tyskland, herunder på Stena Danica på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg og Stena Nautica på ruten mellem Grenaa og Halmstad. Planen er, at AI-assistenten skal implementeres på samtlige færger inden for to år.
  •  Stena Fuel Pilot har i sin nuværende form potentialet til at reducere brændstofforbruget med op til 5 % per færge og rejse, men yderligere potentiale for AI-assistance til at reducere brændstofforbrug undersøges.

-hawin

 

1) Stena Line er ti år foran den internationale søfartsorganisation International Maritime Organization's (IMO) mål for energieffektiv transport – en relativ reduktion i CO2-emissioner per transporteret lastenhed med 40 % mellem 2008 og 2030. Læs mere på www.imo.org.

 

7/4 2021
  • Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    havne ›De to venskabshavne med relationer til Stena Lines færgeforbindelse imellem Grenaa, tidligere Varberg og nu Halmstad i Sverige, tager skridtet videre med et strategisk samarbejde for nøglesegmenterne Cargo Mobility, Energy og Offshore Wind
  • Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    havne ›Et samarbejde om at etablere Europas første operationelle CO2-lagringsanlæg ved hjælp af et specialmodificeret CO2-transportskib til det Ineos-ledede CCS-projekt, Greensand Future har fået Blue Water med om bord som samarbejdspartner
  • Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    havne ›Et flertal i byrådet i Kerteminde, har vedtaget et omdiskuteret lokalplanforslag om havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo, som ejes af Odense Havn. Med vedtagelsen kan havnen udvides med 28 hektar til bl.a. vindmølleproduktion
  • Kunstige rev styrker biodiversiteten

    Kunstige rev styrker biodiversiteten

    havne ›ReefCircular har testet kunstige rev fremstillet af ler, og de første resultater viser en mere lovende fremtid for havets økosystemer og biodiversiteten. Siden sommer har 2,3 millioner fisk besøgt testrevet i Hundested Havn
  •  Nyt liv i gamle batterier

    Nyt liv i gamle batterier

    havne ›Gamle bilbatterier fra elbiler er nu klar til at blive genbrugt kraftvarmeværket i Rønne Havn. Det EU-finansierede projekt ”Second Life for Power Plants - 2LIPP”, står bag. Målet er at transformere gamle fossil-afhængige kraftvarmeværker til lagerplads for vedvarende energi
  • Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    havne ›Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher
  • Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    havne ›Det første fundament til USA’s største offshore vindprojekt, Coastal Virginia Offshore Wind (CVOW), blev for nyligt færdiggjort og afskibet fra Esbjerg Havn, som er den eneste havn i verden med infrastruktur og kapacitet til at facilitere produktionen af fundamenter i denne skala
  • Billund Lufthavn øger sikkerheden med nyt, automatiseret baggrundstjek

    Billund Lufthavn øger sikkerheden med nyt, automatiseret baggrundstjek

    transport ›Lufthavne er kritisk infrastruktur og skal ifølge NIS2 direktivet og CER, loven om kritiske enheders modstandsdygtighed, der begge træder i kraft i 2025, lave baggrundstjek af medarbejdere og virksomheder. Derfor har Billund Lufthavn indført en automatisk screeningsløsning