Stena Line sætter fart på fossilfri søfart

Stena Line sætter fart på fossilfri søfart

Færgerederiet Stena Line fortsatte med at reducere sine samlede CO2-emissioner i 2020 og er nu ti år foran det internationale søfartsmål. På trods af dette øger det svenske rederi nu tempoet i omstillingen til fossilfri søfart med sin tiårsplan om at reducere de samlede CO2-emissioner med hele 30 % inden 2030

På trods af et udfordrende år fortsatte Stena Line med at reducere sine samlede CO2-emissioner i 2020. Emissionerne faldt også med -2,3 % per sømil sejlet, hvilket viser, at færgerne blev endnu mere energieffektive i 2020.

Stena Line er allerede ti år foran det internationale søfartsmål for relativ reduktion i CO2-emissioner 1). Alligevel vil det svenske færgerederi øge tempoet i omstillingen til fossilfri søfart og reducere de samlede CO2-emissioner med 30 % inden 2030.

- Vi arbejder med at reducere vores brændstofforbrug og emissioner, samtidig med at vi udforsker morgendagens brændstoffer og teknologi. Hovedårsagerne til reduktionen i 2020 er, at vi har introduceret tre nybyggede, energieffektive færger i modellen E-Flexer på Det Irske Hav, introduceret grøn landstrøm ved et havneophold i Kiel, og at flere færger i flåden er blevet udstyret med AI-assistenten Stena Fuel Pilot, der hjælper vores kaptajner med at sejle på den mest energieffektive måde, siger Erik Lewenhaupt, Head of Sustainability i Stena Line.

Målet om den samlede CO2-reducering på 30 % inden 2030 skal blandt andet opnås ved at søsætte den batteridrevne færge Stena Elektra på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg.

Færgen bliver verdens første fossilfrie RoPax-fartøj i sin størrelse og vil måle omkring 200 meter og kombinere en passagerkapacitet på 1.000 med 3.000 banemeter fragtkapacitet. Færgen vil kunne sejle på batteristrøm i cirka 50 sømil, hvilket er afstanden mellem Frederikshavn og Göteborg. Inden 2050 vil rederiet være helt fossilfrit.

- Vores ambition er at lede udviklingen mod fossilfri søfart og bæredygtig transport til søs. Det kræver, at vi i det lange løb også bryder afhængigheden af fossile brændsler og begynder at reducere vores samlede emissioner, og ikke kun bliver mere effektive per sejlads. Derfor vælger Stena Line nu at sætte det ambitiøse mål om at reducere vores samlede CO2-emissioner med 30 % inden 2030 – for i sidste ende at blive helt fossilfri, siger Niclas Mårtensson, administrerende direktør i Stena Line og medlem af den svenske regerings elektrificeringskommission.

Fire områder skal gøre Stena Line fossilfri

Stena Line har identificeret fire nøgleområder for at reducere CO2-emissionerne med 30 % inden 2030 og for at blive helt fossilfri inden 2050.

 

  1. Elektrificering af søfarten
  •  Stena Line er i dag førende inden for elektrificering af søfart. Siden 2018 har hybridfærgen Stena Jutlandica opereret på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg, og senest i 2030 vil den fossilfrie færge Stena Elektra besejle hele strækningen udelukkende på batteristrøm – en afstand på 50 sømil.
  •  Elektrificeringen af ??havnesiden fortsætter, og i dag bruger Stena Line 99,8 % vedvarende elektricitet. I 25 % af Stena Lines terminaler kobler færgerne sig til grøn elektricitet ved havneophold, hvilket i 2020 reducerede Stena Lines CO2-emissioner med mere end 13.000 ton, svarende til årlige emissioner fra 7.200 personbiler.
  1. Investering i alternative brændsler
  •  I 2015 søsatte Stena Line verdens første færge, der kan sejle på både diesel og metanol. Det unikke projekt på Stena Germanica på ruten mellem Göteborg og Kiel etablerede metanol som skibsbrændstof.
  •  Metanol kan produceres af naturgas, kul, biomasse eller CO2. Ved at anvende metanol elimineres emissioner af svovl og partikler næsten fuldstændigt og kvælstof med 60 % sammenlignet med traditionelt skibsbrændstof.
  •  Stena Line undersøger flere alternative brændsler såsom brint og brændselsceller, og i 2021 er der planlagt en test med metanol udvundet fra stålproduktion.
  1. Modernisering af flåden
  •  I 2020 har tre nybyggede færger i modellen E-Flexer påbegyndt sejllads på Stena Lines ruter. Færgerne er 30 % mere energieffektive end tidligere færger og gjort klar til at kunne blive konverteret til gas- eller metanoldrift. I 2022 leveres yderligere to nybyggede, forlængede E-Flexer-færger.
  •  I løbet af de sidste ti år har Stena Line moderniseret og effektiviseret flåden gennem mere end 360 små og store effektiviseringstiltag. Det inkluderer eksempelvis nye propeller, bulbe og ror, frekvensstyret ventilation ombord og ny effektiv, miljøvenlig bundmaling.
  1. AI-assistance ombord
  •  Stena Lines erfarne kaptajner har en ny hjælper ombord, AI-assistenten Stena Fuel Pilot, der hjælper besætningen med at sejle færgen på den mest effektive måde. I 2020 var Stena Fuel Pilot installeret på fem færger mellem Sverige og Danmark og Sverige Tyskland, herunder på Stena Danica på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg og Stena Nautica på ruten mellem Grenaa og Halmstad. Planen er, at AI-assistenten skal implementeres på samtlige færger inden for to år.
  •  Stena Fuel Pilot har i sin nuværende form potentialet til at reducere brændstofforbruget med op til 5 % per færge og rejse, men yderligere potentiale for AI-assistance til at reducere brændstofforbrug undersøges.

-hawin

 

1) Stena Line er ti år foran den internationale søfartsorganisation International Maritime Organization's (IMO) mål for energieffektiv transport – en relativ reduktion i CO2-emissioner per transporteret lastenhed med 40 % mellem 2008 og 2030. Læs mere på www.imo.org.

 

7/4 2021
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind
  • Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    havne ›En underskrevet entreprisekontrakt mellem Munck Havne & Anlæg og Port of Aalborg baner vej for etableringen af en kajudvidelse på 500 kajmeter og hele 60.000 kvadratmeter kajareal. Den nye kaj skal understøtte Nornes kommende CO2-modtagefacilitet og åbner samtidig for en markant udvidelse af havnens kajnære erhvervsarealer til fx vindindustrien