Stena Lines nye færge leveret og på vej til Europa

Stena Lines nye færge leveret og på vej til Europa

Færgerederiet Stena Lines nybyggede færge Stena Embla er leveret og er nu på vej fra værftet i Kina til Europa. Færgen vil komme i drift på Det Irske Hav i begyndelsen af 2021.

Stena Embla har påbegyndt sin seks ugers rejse fra Kina til Europa, inden færgen skal i drift på Det Irske Hav i begyndelsen af 2021. 

Færgen er det tredje nybyggede skib, der leveres til Stena Line i et og samme år. Tidligere på året kom søsterfærgerne Stena Estrid og Stena Edda nemlig i drift på ruterne mellem Dublin, Irland og Holyhead, Wales samt Belfast, Nordirland og Birkenhead/Liverpool, England.

Færgerne er tre ud af fem færger i modellen E-Flexer, som Stena Line bygger sammen med Stena RoRo på værftet CMI Jinling Weihai Shipyard i Kina. De er blandt de mest moderne og brændstofeffektive færger i verden og er en vigtig del af Stena Lines løbende modernisering af flåden.

- Stena Embla og hendes søsterskibe er virkelig den næste generation af færger. Energieffektive, fleksible, moderne og tilpassede både gods- og persontrafik. Dette er endnu en vigtig milepæl i Stena Lines løbende modernisering af flåden og vores plan om at bidrage til at reducere transportsektorens klimapåvirkning, siger administrerende direktør i Stena Line, Niclas Mårtensson og fortsætter:

- Vi er imponerede over, at værftet på trods af den igangværende pandemi igen har formået at levere til tiden og ser frem til at byde færgen og dens besætning velkommen til deres nye hjem i Det Irske Hav.

På grund af pandemien blev der kun afholdt en mindre overdragelsesceremoni af den nybyggede færge den 19. november i Weihai, Kina.

Til stede var kaptajn Neil Whittaker, som også sejler Stena Embla hjem til Europa sammen med sin besætning. Via et link fra Stena Lines hovedkontor i Göteborg deltog blandt andre administrerende direktør Niclas Mårtensson, som ser leverancen af Stena Embla som et lyspunkt i et ellers hårdt år for Stena Line.

- Det har været et meget udfordrende år, men jeg er stolt af Stena Line som et af Europas største færgerederier, der viser, at vi er en vigtig del af samfundet både for transport af mennesker og gods. Med vores nye færger vil vi fortsætte med at vokse sammen med vores kunder – også efter pandemien, siger Niclas Mårtensson.

-hawin

 

Fakta om Stena Lines nye færge:

* 215 meter lang RoPax-færge optimeret til både gods- og persontrafik med en kapacitet på 3.100 meter lastdæk, bildæk til 120 biler og en samlet passagerkapacitet på 1.000 mennesker.

* Effektiv på- og aflæsning på to plan samtidigt.

* Op til 30 % mere energieffektiv end eksisterende færger i flåden takket være optimeret design af skrog, propeller, bulb og ror.

* Alle fem færger leveres gasklar, hvilket gør det muligt at konvertere til methanol- eller LNG-drift

* Stena Lines skandinaviske arv er tydelig at se i interiøret, og designet er lyst og luftigt med flere store panoramavinduer.

* Navnet Stena Embla er baseret på Stena Lines svenske arv. Ifølge nordisk mytologi var Embla den første kvinde.

Konstruktionen af yderligere to færger er påbegyndt:

I løbet af året er konstruktionen af yderligere to længere færger i modellen E-Flexer også påbegyndt på samme værft. De to større færger vil være 240 meter lange med en lastkapacitet på 3.600 længdemeter.

I alt vil de større færger også have 50 % flere kahytter og sengepladser, 30 % øget passagerkapacitet og yderligere 15 % lastkapacitet.

De længere skibe forberedes på at blive tilsluttet landstrøm under havneophold, hvilket også gør det muligt at konvertere til elhybrid i fremtiden. Leverancen er planlagt til 2022, og Stena Line har endnu ikke afsløret færgernes navne eller ruter.

 

4/12 2020
  • CMP får CCUS-nøglerolle i Øresundsregionen

    CMP får CCUS-nøglerolle i Øresundsregionen

    havne ›EU-bevilling til udvikling af fangst, lagring og genanvendelse af CO2 (CCUS) i Øresundsregionen. CMP når en nøglerolle i projektsamarbejdet
  • Stor vækst på Øresundslinjen i 2025

    Stor vækst på Øresundslinjen i 2025

    havne ›Mere end seks millioner rejsende og mere end en million biler valgte i 2025 Øresundslinjens færger til deres tur over sundet. 6.373.842 passagerer – heraf 3.363.377 gående sørgede for endnu et vækst-år på ruten
  • ”Vi bliver hængende på havnen”

    ”Vi bliver hængende på havnen”

    havne ›Ny opgørelse viser, at den gennemsnitlige anciennitet hos medarbejderne på Hirtshals Havn overstiger 11 år og i én afdeling ligger dent på 21 år
  • Havn har fokus på vejnettet

    Havn har fokus på vejnettet

    havne ›Investeringer i landinfrastruktur kan blive katalysatoren for næste vækstfase for Kalundborg Havn, der har udviklet sig til et logistisk knudepunkt i Danmark
  • Klargøring af Tyrfing trækker atter ud

    Klargøring af Tyrfing trækker atter ud

    havne ›Samsøs kommende elfærge, Tyrfing, bliver yderligere forsinket. Færgens klargøring til sejlads på værftet i Svendborg trækker desværre ud – planen er nu at sætte færgen i drift på Samsølinjen den 16. januar
  • Styrket vedligehold skaber flere afgange

    Styrket vedligehold skaber flere afgange

    havne ›Bornholmslinjen har i 2026 ønsket flere sammenhængende dage til vedligehold af Express 5. Det fører til færre uger med oplægningsdage og betyder dermed at hurtigfærgen sejler 80 afgange mere end sidste år
  • CMP's ceo stopper

    CMP's ceo stopper

    havne ›Efter mere end otte år på posten som ceo for Copenhagen Malmö Port (CMP) fratræder Barbara Scheel Agersnap sin stilling
  • Containerrekord i danske havne

    Containerrekord i danske havne

    havne ›Tredje kvartal i år har slået alle rekorder, når det kommer til flest lastede containere transporteret til eller fra større danske havne