Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

Allerede inden færdiggørelsen af første og anden etape af terminalområdet på Østhavnen i Port of Aalborg var det hele udlejet, og derfor er man gået i gang med at udvide yderligere

Efterspørgslen på at etablere sig ved Østhavnen i Aalborg er stor. Derfor igangsatte Port of Aalborg sidste år etableringen af en ny, 15.000 m2 stor bulkterminal kaldet Omniterminalen, der stod klar inden årsskiftet. 

Grundet stor efterspørgsel igangsattes yderligere 15.000 m2 kort tid efter. Nu er terminalområdet allerede fuldt udlejet, hvor to lejere er rykket ind på området.

Det nye terminalområde er udviklet til virksomheder med behov for store, fleksible arealer til mellemlagring og udlevering af gods.

- Vi har længe oplevet en markant efterspørgsel på befæstede arealer tæt på vores infrastruktur, hvor der kan oplagres pladskrævende godstyper. Omniterminalen er et direkte svar på den udvikling. 

- At første og anden etape med det samme er udlejet, understreger behovet. Vi er derfor allerede i gang med planlægningen af yderligere udvidelse, siger Mads Emil Beenfeldt, commercial manager, bulk and projects, hos Port of Aalborg.

Udvikling i takt med efterspørgslen
Området er etableret som et selvstændigt terminalafsnit, som er klargjort til håndtering og mellemlagring af bulk- og tørlastvarer, der kræver meget plads.

Pladsen er lavet med tæt belægning for at imødekomme de kontinuerligt stigende krav til miljøhensyn.

Som en vigtig del af den samlede udvikling på Østhavnen er arealet indrettet med fokus på multifunktionalitet og fleksibilitet i forhold til forskellige godstyper. Og samtidig kan det udvikles trinvis i takt med kundernes behov.

- Generelt er et af vores fokusområder at arbejde målrettet på at være på forkant og udvikle arealer, der matcher fremtidens logistik- og infrastrukturbehov. 

- Med omniterminalen kan vi tilbyde virksomheder fleksible løsninger med adgang til både skib, jernbane og containerterminal og dermed understøtte nuværende og kommende kunders behov for effektive og skalerbare løsninger, forklarer Mads Emil Beenfeldt.

De samlede 30.000 m2 blev etableret i efteråret som første skridt i udviklingen af den nye terminal, og havnen forventer at  omniterminalen bliver udvidet og dermed når op på 80.000 m2 i alt.

-hawin

Fakta om omniterminalen

• Omniterminalen er et nyt kaj- og jernbanenært terminalområde på Østhavnen i Aalborg.

• Første og anden etape udgør i alt 30.000 m2 befæstet areal og er nu taget i brug af terminalens første lejere.

• På sigt forventes omniterminalen at blive udvidet og kommer op på samlet 80.000 m2.

27/2 2026
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau