Testhal til vindmøllevinger på Aalborg havn taget i brug

Testhal til vindmøllevinger på Aalborg havn taget i brug

Blade Test Centre A/S, BLAEST, har i løbet af sommeren taget sin nye testhal på Østhavnen i brug. Den 5.000 kvadratmeter store testhal tæt på fordobler BLAEST samlede kapacitet og skal indtil videre primært danne rammen om test af vindmøllevinger fra den danske vindmøllegigant Vestas Wind Systems A/S

Havneområdet i Aalborg har de seneste år udviklet sig til en central hub for den internationale vindbranche. I dag rummer området verdens absolut største koncentration af vingetestfaciliteter, og den førerposition er nu blevet styrket yderligere, efter at testcenteret BLAEST har taget sin spritnye og 5.000 kvadratmeter store testhal i brug.

Den nye testhal er generelt resultatet af en stigende efterspørgsel på vindmøllevingetest, som følge af et stadigt større fokus på vindenergi, og specifikt af at BLAEST i maj 2019 indgik en langsigtet aftale om test af vindmøllevinger med Vestas Wind Systems A/S.

- Udviklingen af nye og mere effektive vindmøllevinger, der kan bidrage til at reducere prisen på den producerede strøm, går utroligt hurtigt i disse år, og skal vi fortsætte vores vækst, kræver det, at vi har kapaciteten til at følge med. Med den nye hal får vi en ekstraordinær mulighed for at konsolidere vores position som det globalt førende uafhængige testcenter for strukturel test af vindmøllevinger i fuld skala, og vi er meget glade for at tage de nye faciliteter i brug, lyder det fra Erik Steen Jensen, adm. direktør i BLAEST.

Med den nye testhal har BLAEST tæt på fordoblet sin eksisterende testkapacitet, og netop nu er virksomheden i fuld gang med at teste den første Vestas-vinge, der efter en indledende statisk test over de kommende måneder skal udsættes for en accelereret udmattelsestest for at simulere den dynamiske belastning, som vingen udsættes for i dens fulde levetid.

Førerposition inden for vindtest skal skabe arbejdspladser
Det er Port of Aalborg, der ejer den nye testhal samt BLAESTs eksisterende testfaciliter, mens BLAEST selv ejer og har etableret alle teststande og alt testudstyr. De to parter har indgået et langsigtet samarbejde, der ifølge adm. direktør i Port of Aalborg, Claus Holstein, er en afgørende del af en strategi om at fastholde og styrke Østhavnens position som centrum for verdens test af vindmøllevinger:

- Det er en central del af vores strategi at bidrage til at skabe verdensførende miljøer for test og nulserieproduktion i Aalborg, særligt inden for brancher, der arbejder med løsninger til grøn omstilling og vedvarende energi, og her er samarbejdet med BLAEST et rigtig godt eksempel. Med virksomheder som BLAEST, Siemens Gamesa og Bladt samt en af verdens største forskningsinstitutioner inden for vind i baghaven i form af Aalborg Universitet er Aalborg i dag en central spiller på det globale marked inden for vindbranchen. Vi tror meget på, at vi i kraft af den position kan bidrage til at skabe yderligere vækst samt tiltrække nye virksomheder til Aalborg, som skal udmønte sig i flere arbejdspladser, fortæller Claus Holstein.

Etableringen af BLAESTs nye testhal har allerede betydet, at BLAEST er gået fra 20 medarbejdere til over 30 medarbejdere. Grundet corona er indvielsen af den nye testhal udskudt. Hallen forventes at blive indviet i starten af 2021.

Fakta: Den nye testhal
30 meter høj med et areal på 5000 kvadratmeter
Tæt på fordobler BLAEST's testkapacitet
Udstyret med tre moderne testrigge
Solpaneler på taget af bygningen, som leverer grøn strøm til testudstyret, der alt sammen er elektrisk drevet

-lipe

12/11 2020
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024