Thyborøn Havn træder ind i en ny liga med hele tre ISO-certificeringer

Thyborøn Havn træder ind i en ny liga med hele tre ISO-certificeringer

Thyborøn Havn har gennem de sidste måneder arbejdet ihærdigt med at højne arbejdet med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, og det er nu kronet med hele tre ISO-certificeringer på en gang - Et stort arbejde, som allerede har givet mærkbare og positive forandringer

Thyborøn Havn har gennem flere år arbejdet med kvaliteten af havnens service og forbedringer af miljøet på og omkring havnen som en vigtig del af havnens strategi.

Det har ført til, at havnen kort efter sommerferien tog skridtet og satte gang i et arbejde for at blive endnu bedre og få indsatsen systematiseret. Værktøjet hertil har været at implementere et ledelsessystem inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø og at implementere ISO’s standarder på området.

- Vi tog det store spring kort før sommerferien og besluttede, at vi ville arbejde målrettet på at blive certificeret på de tre standarder indenfor miljø, arbejdsmiljø og kvalitet inden jul, siger havnens direktør Jesper Holt Jensen.

- Det har været et utroligt spændende arbejde, og det er en fornøjelse at se, hvordan alle medarbejdere på havnen har taget arbejdet og forandringerne til sig gennem processen.

I forbindelse med certificeringsprocessen har havnen gennemgået alle områder på havnen lige fra leveringen af havneservice, arbejdet med miljø og affaldshåndtering, og måden havnen arbejder målrettet for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Arbejdet har i høj grad også taget udgangspunkt i havnens opbakning til FN’s 17 verdensmål, hvor især fem af målene er helt naturlige for en havn at arbejde med.

Thyborøn Havn har forpligtet sig til at arbejde for de fem udvalgte verdensmål og give sit bidrag til positiv udvikling på ”Bæredygtig energi”, ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”, ”Ansvarlig forbrug og produktion”, ”Klimaindsats” og ”Livet i havet”.

Thyborøn Havns direktør lægger ikke skul på, at det har været et stort arbejde gennem de sidste tre måneder, men efter tre dage med ekstern gennemgang af virksomheden fra certificeringsvirksomheden DNV-GL konkluderer direktøren også:

- Alle i virksomheden er enige om, at vi i dag er et helt andet sted, end vi var for tre måneder siden. Vi har fået en fantastisk ramme til at arbejde med både kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på med de tre standarder. Man skal sætte tiden af til arbejdet, når man går i gang med en certificering.

- For et år siden ansatte vi en miljøingeniør, der har ydet en stor indsats med vores forberedelser til certificeringen. Og gevinsterne er til at få øje på. Både på kort sigt og på langt sigt forventer vi os mege. Og så har vi fået utrolig god hjælp til forståelsen af, hvordan man arbejder som ISO-certificeret virksomhed af Poul Freiberg fra konsulentvirksomheden FEICON.

Medarbejderne på havnen har bakket op gennem hele processen, for uden en bred opbakning fra alle, så kan en så stor forandring ikke ske på så kort tid.

Dan Markussen, der er arbejdsmiljørepræsentant på Thyborøn Havn, siger bl.a.:

- Da jeg kom til Thyborøn Havn, var det mit klare indtryk, at der var styr på arbejdsmiljøet. Men arbejdet med ISO-standarden for arbejdsmiljø har bare løftet os op på et helt andet niveau, som vi alle er glade for og kan se værdien af.

-hawin

8/12 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau