Thyborøn Havns direktør stopper

Thyborøn Havns direktør stopper

-Udviklingen er gået stærkt de sidste 10 år, men det skal ikke stoppe her, siger direktør Jesper Holt Jensen, som har besluttet at træde tilbage for at give plads til nye kræfter

Sidst i februar aflægger Thyborøn Havn igen regnskab, og selvom det endnu ikke er helt på plads, så bliver det igen et godt år, lyder det fra havnens ledelse:

På 10 år er havnens omsætning vokset fra 34 mio. kr. om året til i 2023 at lande på 53 mio. kr. Godsomsætningen er i samme periode steget fra 0.8 mio. ton om året til i 2023 at lande på 1,9 mio. ton. Samtidig er det lykkedes at fastholde et højt niveau på fiskeriet, hvor Thyborøn i 2023 kommer ud som den 2. største fiskerihavn i Danmark målt på værdien af de landede fisk.

Bestyrelsen har sammen med havnens ledelse arbejdet på en strategi, der frem mod 2030 yderligere kan befæste havnens position som en stærk erhvervshavn på vestkysten. Der er sat ambitiøse mål for udviklingen på alle de eksisterende forretningsområder, ligesom der er ambitioner om at udvikle nye stærke forretningsområder – ikke mindst på hele den grønne omstilling og PtX-dagsordenen.

På et sådant tidspunkt er det naturligt at overveje, om det ikke er det rette tidspunkt at lade nye kræfter stå i spidsen for udviklingen af havnen i de kommende år, mener direktør Jesper Holt Jensen gjort, og på den baggrund er der indgået en aftale om, at han fratræder stillingen som direktør på Thyborøn Havn i løbet af 1. halvår af 2024.

-Det har været næsten ti spændende og begivenhedsrige år på Thyborøn Havn. Havnen har udviklet sig meget i et fantastisk samarbejde med de dygtige og engagerede medarbejdere, med kunderne på og omkring havnen og i et rigtigt godt samarbejde med både bestyrelsen og havnens ejer, Lemvig Kommune. Men nu er tiden kommet, hvor jeg mener, at havnen også har brug for nye kræfter til at lede havnen gennem det næste spring i udviklingen frem mod 2030, siger Jesper Holt Jensen.

Bestyrelsesformand Karl Kristian Bro siger:

-Jeg og bestyrelsen har været meget glade for samarbejdet med Jesper Holt Jensen som direktør, men vi respekterer selvfølgelig fuldt ud, at det nu er tid at sætte nye kræfter ind. Jesper Holt Jensen er heldigvis indstillet på at passe havnen og arbejdet indtil vi har fundet en ny direktør, som forhåbentlig er på plads inden sommerferien. Jeg vil personligt sige, at Jesper Holt Jensen og jeg har haft et rigtigt godt samarbejde gennem alle årene, og det vil jeg gerne sige tak for.

-lipe

8/2 2024
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand