Uddybet sejlrende løfter Esbjerg Havns kapacitet og potentialeRepræsentanter fra Esbjerg, EU og NATO allierede markerede færdiggørelsen.

Uddybet sejlrende løfter Esbjerg Havns kapacitet og potentiale

Uddybningen af sejlrenden til Esbjerg Havn til 12,8 meter er nu afsluttet. Den strategiske udvidelse betyder, at havnen nu kan tage imod markant større skibe, hvilket både styrker Danmarks position i den grønne omstilling og som logistikknudepunkt for NATO

- Det her er en milepæl, der løfter hele havnens kapacitet og potentiale, siger Dennis Jul Pedersen, direktør for Esbjerg Havn.

Under arbejdet er der blevet suget, gravet og flyttet sand i store mængder. I alt er 3.702.000 kubikmeter materiale blevet flyttet, og dermed er indsejlingen til Esbjerg Havn nu uddybet fra 9,3 til 12,8 meter.

Og de 2,5 meters forskel gør en verden til forskel, lyder det fra havnedirektøren:

-Med uddybningen skaber vi mulighed for at fordoble vores godsmængde over det næste årti. Det er et kvantespring for både vores kunder og for Danmarks rolle i den internationale energiforsyning og i forsvarssamarbejdet, siger Dennis Jul Pedersen.

Dermed bliver Esbjerg Havn en af kun en håndfuld europæiske havne med samme kapacitet og muligheder, hvilket ruster havnen godt til at tage del i de globale logistiske forandringer som følger af den aktuelle geo- politiske udvikling og de forestående ændringer i det globale handelsmønster.

Tre strategiske gevinster
Med en dybere sejlrende, er Esbjerg Havn bedre i stand til at håndtere både større og tungere skibe. Det betyder for, at havnen kan håndtere langt større godsmængder og derfor er havnens ambitiøse målsætning en fordobling.

Herudover cementerer uddybningen Esbjerg Havns position som Europas førende indenfor udskibning af havvind. Fremtidens installationsfartøjer og komponenter til havvind vokser både i størrelse og vægt – og det kræver større dybde, som nu er skabt.
Endelig styrkes Esbjerg Havns muligheder for at modtage store RoRo-skibe og dermed også militære fartøjer.

Det betyder, at skibe med militært udstyr i endnu højere grad nu kan lægge til og operere hurtigere og mere effektivt i tilfælde af øget beredskab. Allerede nu er anløbet af skibe stort og uddybningen baner vejen for, at der kan skaleres i endnu højere grad.

-Vi ser allerede nu, at både vindindustrien og forsvarsalliancen har brug for en havn, der kan tage imod markant større skibe. Det er ikke længere noget, der ligger ude i fremtiden – det er her og nu. Og nu er vi klar, siger Dennis Jul Pedersen.

Europæisk støtte baner vejen
Uddybningen af sejlrenden er er blevet gjort muligt via støtte på 211 millioner kroner fra EU’s infrastrukturfond, Connecting Europe Facility (CEF).

Bevillingen betød også, at Esbjerg Havn blev optaget i EU’s Trans-Europæiske Transportnetværk (TEN-T) som et strategisk transportknudepunkt.

Det er en 21,6 km lang sejlrende gennem Grådyb, der nu er gravet færdig. En stor del af det opgravede materiale er blevet genanvendt i udbygningen af havnens sydlige områder.

-lipe


På billeder over artiklen ses fra venstre: Michael Sichler, tyske forsvarsattache, Major Thomas Sigvardt,
Morten Jensen, Leder EUs miljøagentur, borgmester Jesper Frost Rasmussen, US-forsvarsattache: Shawn Dillingham, fransk forsvarsattache: Bruno Costanzo, engelsk forsvarsattache: Neil Bellamy

22/4 2025
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale