Vindeventyret går gennem de danske havne

Vindeventyret går gennem de danske havne

Vindmøller spiller en stadig større rolle for både energi, vækst og arbejdspladser i de danske havne, og forretningsområdet vil vokse sig endnu større i fremtiden. Det vurderer brancheorganisationen Danske Havne, der er undervejs med kortlægning og analyse af omfanget og potentialet på vindområdet som en del af et nyt temaarbejde om havvind

Danske Havne sætter her fra slutningen af april fokus på et nyt tema under navnet ’Vindeventyret går gennem de danske havne.’

Det kommer blandt andet til at indeholde en analyse af potentialet i nye arbejdspladser i offshore-sektoren, en kortlægning af havnenes engagement i vindeventyret i dag, et overslag over omfanget af nødvendige havneinvesteringer og ikke mindst en række historier fra de havne, der allerede i dag opererer med havvind.

Havvind blandt de smarteste løsninger

- Danmark er blandt verdens absolut førende lande på vindenergi, og de danske havne spiller en nøglerolle i vindeventyret. Op imod halvdelen af vores medlemshavne opererer faktisk på den ene eller anden måde med vindenergi, og det vil vi fra Danske Havnes side sætte fokus på de kommende måneder.

Det fortæller Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne, der har haft gang i arbejdet med vindtemaet de seneste måneder. Hun fortsætter:

- Der sker enormt meget på offshore-området inden for vind for tiden, og det vil kun stige endnu mere, når vi skal omlægge en endnu større del af vores energiproduktion til vedvarende energi, hvor havvind er blandt de smarteste løsninger.

- Derfor har de danske havne taget det til sig, og de kommer til at spille en nøglerolle i vindeventyret, når vi kigger frem i de kommende år. Derfor fortjener det et endnu større fokus, og det er det, vi med blandt andet vækstanalyse og kortlægning vil skabe endnu mere opmærksomhed om.

Nyt fokus og ny temahjemmeside

Sidste sommer kørte Danske Havne et tema, hvor der mere generelt blev stillet skarpt på arbejdet med den grønne omstilling i havnene, men det er nu tid til at dykke mere ned i et meget væsentligt og bærende hjørne af den grønne omstilling, og der er vind oplagt som første emne at tage op, mener Danske Havne-direktøren:

- Vi vil gerne fortælle danskerne, hvor dygtige vi er til vindenergi i Danmark og selvfølgelig, hvad der sker på havnene, for alle kan jo stort set se vinger, møller og naceller, når de kører forbi deres lokale havn. Der er allerede mere end 30.000 beskæftigede med vindmølleprojekter i Danmark, men der er endnu mere at komme efter, hvis vi holder fokus, investerer og satser yderligere på det i de kommende år. Det fortsætter ikke af sig selv. Der skal turbo på, understreger Tine Kirk Pedersen.

Danske Havne lancerer samtidig en ny temahjemmeside (www.danskehavne.dk/tema-vind), som bliver en fast del af forsiden, og som organisationen vil bruge, når den udgiver grønne nyheder, der har med vind at gøre.

-hawin

21/4 2020
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau