Danske Havne foreslår subsidier til søtransport
Samtidig peges der på, at der findes EU-regler for, hvornår tunge landtransporter i stedet skal transporteres på havet
Af Dan Bjerring
Daglig kører mange tunge containere og andet tungt gods mellem eksempelvis havnen i Hamborg og danske virksomheder over hele landet.
Det går hurtigt og er forholdsvis effektivt, men for samfundet er det en dyr løsning med de meget tunge transporter over land – dels forureningsmæssigt, men især i form af ekstremt vejslid.
Administrerende direktør for Danske Havne, Bjørn B. Christiansen, efterlyser i stedet, at man i langt højere grad kombinerer transporten mellem ”de blå landeveje” – søtransport langs de danske kyster – og vejnettet.
Han peger på, at der faktisk findes EU-regler for den tunge landstransport, men hverken de danske eller de tyske myndigheder håndhæver reglerne for ’grænseoverskridende multimodal transport med højere vægtgrænser’ med en grænse på 150 kilometer.
Et spørgsmål om mentalitet
- Ser man på Hamborgs placering i forhold til grænsen, er det slet ikke muligt at gennemføre en transport under de udvidede EU-regler fra virksomheder i de jyske byer, hvis grænsen på de 150 kilometer skal overholdes, skriver Bjørn B. Christiansen blandt andet i Danske Havnes nyhedsbrev.
Han siger til LTL.dk, at han ’har på fornemmelsen, at EU’s regler ikke altid overholdes’:
- Det handler om at få så meget som muligt over på ’de blå landeveje’ for at få mere plads til den kørende transport på landevejsnettet. Reglerne skal håndhæves, og der skal være sanktioner, hvis de ikke bliver det. Det handler også om mentalt at indrette sig på at bruge søen i højere grad end i dag. Det er gennem mange år blevet en vane - og det er et problem i hele EU - at bruge landtransport som primær transportdel, fordi det er nemt, billigt og fleksibelt. Men vi har et stort ’sø-net’ til rådighed, og det bruges uendeligt lidt i den sammenhæng, siger Bjørn B. Christiansen til LTL.dk
Administrativt bøvl
Han erkender, at det i dag er både administrativt bøvlet, dyrt og tidskrævende at bruge søtransport:
- Det er de tre faktorer, der er afgørende for, om man i stedet vælger landtransport. Regeringen kommer til efteråret med en maritim handlingsplan med fokus på ikke mindst det administrative bøvl. Formålet med planen er, hvor det er formålstjenligt, at anvende søen i højere grad end vejnettet. Hele EU indsatsen på området halter, og derfor må vi nationalt gøre, hvad vi kan, for at undgå unødvendigt bøvl. Vi kan ikke gøre så meget ved, at det går langsommere på havet end på landevejen. Det ligger i søtransportens natur, men vi kan gøre noget ved bureaukratiet og priserne. Jeg tør næsten ikke sige det – det er næsten som at bande i kirken - men et af midlerne til at få mere transport på havet er ’intelligente vejskatter’. Hele Trekantområdet er stoppet til med biler, og der kan man med øget søtransport skabe en ’transportmæssig bypass’, siger Bjørn B. Christiansen.
Begavet støttemodel
Han peger også på, at man internt i Danmark kan stimulere godstransporten over Kattegat ved eksempelvis at finde en ’begavet støttemodel’:
- Også det vil aflaste Trekantsområdet. Det ville også for transporten fra Hamborg være muligt at lave søruter langs eksempelvis den jyske vestkyst mellem Hamborg eller andre havne ud til Nordsøen og til Hirtshals, hvor man kan bruge havet til transport af visse tunge godstyper. Men de ruter skal nok ’sparkes i gang’ via en form for offentlige subsidier. Til gengæld sparer staten så på vejvedligeholdelsen, hvis meget mere af det tunge gods komme over på skibe og jernbaner. EU-reglerne åbner for subsidier, hvis man aflaster vejnettet og skåner miljøet, fortæller Bjørn B. Christiansen.
