Det ser sort ud for vejene

Det ser sort ud for vejene

For anlægsbranchen er regeringens finanslovsforslag mildt sagt ikke en gavebod, men et indgreb, der koster på bundlinien

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Regeringen afsætter kun cirka 400 millioner kroner fordelt over 2018-2021 til vejprojekter.

- Det svarer til ekstra 100 millioner kroner om året eller 0,0047 procent af BNP, der vokser med ca. 21,5 milliarder kroner årligt. Samtidig falder Vejdirektoratets bevillinger til asfalt som en sten - fra 527 millioner kroner i år til 359 millioner kroner i 2018, forklarer administrerende direktør i Asfaltindustrien Anders Hundahl til BygTek.

Han peger videre på, at niveauet i 2015 var på godt én milliard kroner, og han kalder finanslovsforslaget for ”uambitiøst”:

- Det viser, at vejene slet ikke har det fokus, de behøver og fortjener. Vi får varm luft og løfter, men ingen penge. Det er trist for væksten, erhvervslivet og beskæftigelsen i Danmark, siger Anders Hundahl videre.

Spild ikke tiden
Onsdag præsenterede regeringen sit erhvervs- og iværksætter udspil om initiativer, der skal styrke fremtidens virksomheder. Men vejene er ikke nævnt med et eneste ord, selv om DIs erhvervsklimaundersøgelse år efter år konkluderer, at virksomhederne efterspørger bedre infrastruktur.

- Baggrunden er ønsket om ikke at spilde tiden i trafikken, men at kunne sikre at medarbejderne kommer til og fra arbejde hurtigt og nemt, og at varer og råvarer kan transporteres gnidningsløst til og fra leverandør til kunde, siger Anders Hundahl videre.

Ulige fordeling
Ifølge Asfaltindustrien steg antallet af kørte kilometer på motorvejene sidste år med seks procent i forhold til året før. Og væksten er endnu større, hvis man ser det i et lidt længere perspektiv.

I forhold til 2007 er antallet af kørte kilometer på motorvejene steget med 22 procent, og dermed står motorvejene samlet set for en større andel af vejtrafikken.

- Hvor det for 25 år siden var cirka 14 procent af den samlede vejtrafik, der kørte på motorvejene, så er motorvejenes andel i dag vokset til 32 procent. Mens langt den største del af trafikken foregår på vejene, får de kun 32 procent af statens midler mens jernbaner får 68 procent. Den balance er gal. NU må det være vejenes tur. Erhvervslivet skriger på bedre veje så de kan skabe vækst og arbejdspladser. I stedet udsultes vejene – det er tude tosset, mener Asfaltindustriens administrerende direktør.

Mangler cirka 800 millioner
Seneste ”Status for anlægs- og Byggeopgaver” fra Transportministeriet slår fast, at der er behov for næsten 2,8 milliarder kroner i perioden 2018 til 2021 til vejvedligehold, mens den nuværende finanslovsbevilling i perioden er på godt to millioner kroner.

Ifølge Asfaltindustrien koster det i sidste ende i mistet vedligehold et underskud på næsten 200 millioner kroner at udskyde vedligeholdelsen:

- Det er dyrt at spare på det forkerte. Det er penge, som kunne være brugt på velfærd eller skattelettelser. De cirka 100 millioner kroner, regeringen lægger op til at investere i infrastrukturen, forslår slet ikke. En motorvej til Kalundborg har en samfundsmæssig forrentning på knap seks procent, mens en midtjysk motorvej har en forrentning på knap ni procent. I dag, hvor det stort set ikke koster noget at låne penge, er det god samfundsøkonomi og godt for beskæftigelsen straks at iværksætte sådanne samfundsmæssigt rentable infrastrukturprojekter. Det er helt uforståeligt, at regeringen ikke kan se det, siger Anders Hundahl, der håber, at Dansk Folkeparti kan ændre på regeringens prioriteringer.

Skru op for ambitionerne
Dansk Vejforening peger på, at trafikken og dermed også trængslen på vejene er stigende – ikke mindst på motorvejene:

- Skal det løses, må regeringen skrue væsentligt op for ambitionsniveauet og investere mere i udviklingen af vores vejinfrastruktur, end de foreslår i finanslovsforslaget, hvor der også er et forslag om at nedsætte taksterne på Storebæltsbroen med 25 procent over en treårig periode. Men hvad vil regeringen stille op med den øgede belastning, det vil medføre de på omkringliggende motorveje. Her er der ganske enkel ikke kapacitet nok til at kunne modstå det øgede trafikpres, der vil komme som resultat af en takstnedsættelse. Inden man går videre med at nedsætte taksten på Storebæltsbroen, bør man få gearet de omkringliggende motorveje til at kunne håndtere det øgede trafikpres, man som konsekvens vil opleve. For eksempel bør man i stedet for at iværksætte kørsel på nødspor på vestfynske motorvej gå videre med en reel udvidelse såvel på Fyn som på den anden side af broen mod Jylland, siger sekretariatschef Helle Rasmussen fra Dansk Vejforening.

Læs mere om transport & distribution

1/9 2017