TAPAS sikrer supernøjagtig positionDTU Space har i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering designet og etableret TAPAS. Systemet består blandt andet af 11 referencestationer i og omkring Aarhus

TAPAS sikrer supernøjagtig position

Fredag åbnede en test- og udviklingsplatform for super-præcis positionering i Aarhus. Teknologien kan blandt andet være med i udviklingen af førerløse biler.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Testplatformen TAPAS i Aarhus kan ifølge energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt få voldsom betydning for udviklingen af fremtidens samfund, ikke bare i Danmark:

- Med TAPAS-projektet sikrer vi, at Danmark er på forkant med udviklingen af super-præcis positionering via satellitter. På sigt kan virksomheder og myndigheder bruge teknologien, så de kan udvikle og teste nye produkter og services. Jeg ser enorme potentialer, som i sidste ende kommer den enkelte borger til gode, sagde Lars Chr. Lilleholt  blandt andet.

Præcision på 1 centimeter
Det europæiske satellitnavigationsprogram Galileo gør det muligt at fastslå og opretholde en position på ting i bevægelse med meget stor præcision.

Med det kendte GPS-system vil man typisk opnå en nøjagtighed på mellem 10-15 meter, mens testplatformen forventes at gøre det muligt at kunne sige, hvor man befinder sig med en præcision på helt ned til én centimeter.

Denne præcise positionering er en altafgørende forudsætning, når eksempelvis selvkørende køretøjer skal kunne navigere sikkert rundt i bytrafik.

Aarhus vil være Smart City
Når test- og udviklingsplatformen bliver placeret i Aarhus, skyldes det blandt andet, at Aarhus Kommune har en vision om at skabe ’en smart city’, hvor digitale teknologier er med til at løse udfordringerne i en moderne storby på en bæredygtig og ressourceeffektiv måde:

-TAPAS-projektet giver os muligheder for at tage nogle store skridt fremad i forsøget på at skabe den smarte by. Det er både en god mulighed for at udvikle kommunens opgaveløsning, og vi forventer, at projektet vil tiltrække flere virksomheder, som kan bidrage til udviklingen af Aarhus, sagde borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard.

Fakta
- TAPAS står for Testbed i Aarhus for Præcispositionering og Autonome Systemer.

- Det er DTU Space, der, i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, har designet og etableret TAPAS. Systemet består blandt andet af 11 referencestationer placeret i og omkring Aarhus. Stationerne henter signaler fra Galileo og GPS. På den baggrund beregnes korrektioner til mobile enheder i området, fx biler, som dermed kan navigere med centimeters præcision.

- Det europæiske Galileo er en ”state of the art”-pendant til det amerikanske GPS. Galileo vil være fuldt indfaset i 2020.

- Til sammen skaber de 11 målestationer et afgrænset område, hvor brugeren vil kunne fastslå en meget præcis position.

- På TAPAS forventes brugeren at kunne simulere en ny virkelighed og opnå en position på én kubikcentimeter – også i bevægelse.

 

30/10 2018
  • Travle dage på påskegul bro

    Travle dage på påskegul bro

    transport ›Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gul
  • Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen

    Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen

    transport ›Iveco tester trådløs opladning af el-varebiler både under kørsel og ved stilstand. Teknologien kan give transportvirksomheder mere driftstid og færre afbrydelser i hverdagen.
  • Flere værnepligtige kan afhjælpe chaufførmanglen

    Flere værnepligtige kan afhjælpe chaufførmanglen

    transport ›Manglen på chauffører presser transportbranchen, men Dansk Erhverv Transport peger på værnepligten som et potentiale for en ny vej ind i faget
  • Kraftig papirwrap til transportemballage

    Kraftig papirwrap til transportemballage

    transport ›Producenten af horisontale film- og papiremballagemaskiner Hugo Beck, vil på interpack-messen fra den 7. - 13. maj lancere paper S som alternativ til plast
  • Ny, nordisk satsning på last-mile

    Ny, nordisk satsning på last-mile

    transport ›Under navnet Geopt styrker softwarevirksomheden Progrits sit tilbud inden for transport og logistik, og udnævner samtidig Mikkel Leffers Svendstrup til ny Chief Commercial Officer og CEO for de danske selskaber Dimaps og TetraSoft
  • Ahlsell nytænker afhentning

    Ahlsell nytænker afhentning

    transport ›Som følge af stigende transportpriser kan bygge- og håndværksvirksomheder nu helt gratis afhente teknikvarer fra Ahlsell på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd. Ordningen er inspireret af det private pakkemarked
  • Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    transport ›Saferoad Services har udført kørebaneafmærkningen på den nye Storstrømsbro. De specielle grønne rumleriller, der adskiller vejbanerne på broen, er udlagt manuelt og med stor præcision
  • Hver femte personbil i Danmark kører på el

    Hver femte personbil i Danmark kører på el

    transport ›Der er tale om lidt af en milepæl i den grønne omstilling af bilparken: 20 procent af danske personbiler kører nu på el