Ola Tykesson ny Partner Manager hos Palcut A/S

Ola Tykesson ny Partner Manager hos Palcut A/S

Specialisten i løsninger til automatisk palletering oplever stigende efterspørgsel og styrker den internationale forhandlerudvikling

Ola Tykesson, 57 år, er ansat i en nyoprettet stilling som Partner Manager hos Palcut A/S i Borbjerg ved Holstebro.

Han får ansvaret for at udvikle Palcuts eksisterende forhandlernetværk og opbygge forhandlernetværket i specielt Øst- og Sydeuropa, men også i Asien, blandt andet ved at styrke salgssupport, uddannelse, træning og service.

Ola Tykesson kommer fra Lego A/S, hvor han gennem 28 år globalt har arbejdet med distributionsudvikling. Senest har han som country manager haft ansvaret for det indiske subkontinent, herunder Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal, Sri Lanka og Maldiverne. Ola Tykesson er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet - tidligere Handelshøjskolen i Aarhus.

Baggrunden er Palcuts stigende afsætning af løsninger til automatiske palleteringsanlæg på det europæiske marked, og virksomhedens en ambitiøs vækststrategi.

På årets Interpackudstilling viste udenlandske forhandlere med mere end 50 forespørgsler stor interesse for at distribuere Palcuts fuldautomatiske dispenser og skridsikre mellemlægsark, der sætter nye standarder for palletering.

Løsningerne afsættes til en række industrier, herunder føde- og drikkevarer, møbler og papir.

- Målet er at skabe vækst via forhandlere. Vi skal være en attraktiv forretningspartner, hvor vi sammen skræddersyr løsninger af værdi for kunden. Ola Tykesson har en stærk international baggrund fra en markedsleder, og har stor erfaring med at opbygge forhandlernet. Det passer perfekt ind i vores strategi, siger Rudi Pedersen, adm. direktør i Palcut A/S.

-lipe

25/10 2017