Droneteknologi i hastig udvikling

Droneteknologi i hastig udvikling

Nye tal fra Teknologisk Institut viser, at 82 procent af verdens patenter i relation til droneteknologi er udtaget de seneste 3 år. Især i USA og i Kina er udviklingen af droner øget gevaldigt

Teknologisk Institut har i to nye undersøgelser taget pulsen på teknologiudviklingen inden for droner. Den første undersøgelse tager udgangspunkt i globale patentdatabaser, mens Teknologisk Institut i den anden undersøgelse har samarbejdet med The Association for Unmanned Vehicle Systems International (AUVSI) for at undersøge, hvilke dronesystemer der findes globalt.

Analyse af 29.000 droneopfindelser
Teknologisk Instituts analyse af den teknologiske udvikling bygger på knap 29.000 opfindelser med relation til droner. Analysen af verdens patenter viser, at den teknologiske udvikling lige nu er stærk i Kina og USA. USA har taget de første patenter på droner allerede i 1992. Kina kom i gang 10 år senere, men har lige nu den største aktivitet. På virksomhedernes top 10-liste er syv fra Kina og tre fra USA.

En del af de kinesiske patenter er udelukkende målrettet Kina. Fratrækker man disse patenter, er der 7.700 opfindelser og blot to kinesiske virksomheder tilbage øverst på listen. Den amerikanske liste tæller bl.a. internationale tech-giganter som Boeing, Amazon, Walmart og IBM. Listen viser, hvordan meget af teknologien trækkes af flyindustrien (og formentlig militære interesser), af detailhandel (kommercielle interesser) og af IT-giganter.
- I Danmark er patenteringen på droneteknologien så begrænset, at den ikke træder frem i undersøgelsen. Vi kan muligvis gøre os gældende snævert på specialområder, men Danmark bliver ikke en generel tech-dynamo på droneområder, siger projektleder for de to analyser Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Uendelige kommercielle muligheder
Med disse nye muligheder kan dronen bruges inden for en bred vifte af anvendelsesområder såsom eftersøgnings- og redningstjeneste, præcisionsjordbrug, opmålingsarbejde mv. Teknologien modnes hurtigt, og vi vil se fortsatte fremskridt i de kommende år. 

Ubemandede teknologier i hastig fremgang
Ifølge David Klein, analytiker i AUVSI, vinder ubemandede teknologier frem i et gevaldigt tempo med omkring 400 nye modeller tilføjet til AUVSI-databasen hvert år. Nylige tilføjelser til databasen er bl.a. droner drevet af brændselsceller, hybride flyskrogdesign og totalt autonome orienteringssystemer.

Mere end 2.000 dronevarianter verden over
I analysen af droneplatforme har Teknologisk Institut sammen med AUVSI analyseret AUVSI-databasen, der tæller 2.185 droneplatforme. Der tales om droneplatforme, fordi dronen er et apparatet, der flyver, men typisk er der tilføjet udstyr som fx et kamera eller andre teknologier.
USA har med 628 droneplatforme langt det bredeste udvalg af droneplatforme, mens Kina bidrager med 309 platforme. Analysen viser, at der bliver udviklet droner til mange formål: Nogle flyver langt, andre højt, nogle meget hurtigt, andre kan stå helt stille i luften.

- Der er mange muligheder for at drive forretning baseret på droner. Den første mulighed, danske iværksættere og virksomheder har fået øje på, er luftfotografi. Men der er mange andre muligheder. Det er stadig et pioneer-marked, hvor der er plads til fantasi. Lovgivningen sætter begrænsninger, og der er krav om dronecertifikat, men lovgivningen flytter sig i takt med teknologien, siger Stig Yding Sørensen.

Udviklingen i Danmark
Teknologisk Institut har de seneste år forsket i forskellige droneteknologier. Jan Harry Hales, sektionsleder på Teknologisk Institut, fortæller:

- Vi tilbyder allerede nu en lang række ydelser relateret til droner: Inspektionsopgaver med avancerede sensorer, indendørsflyvning samt flyvetid- /rækkeviddeforlængelse gennem implementering af de nyeste teknologier. Fremadrettet vil fokus fortsat være på at hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af droneteknologien ved fx at skifte til brændselsceller og dermed flyve i op til 24 timer.
Analyserne er udarbejdet under rammekontrakt 2016-2018 om droner for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Om AUVSI
The Association for Unmanned Vehicle Systems International (AUVSI) er verdens største ikke-kommercielle organisation, der er dedikeret til fremme af udbredelsen af ubemandede systemer og robotteknik. Organisationen repræsenterer virksomheder og fagfolk fra mere end 60 lande fra industrien, offentlige myndigheder og universitetsverden. AUVSI-medlemmer arbejder på forsvarsmarkedet samt de civile og kommercielle markeder. For mere information om AUVSI besøg AUVSI.org.

-lipe

 

 

20/3 2019
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden