Fragtmandens foretrukne hedder Linde

Fragtmandens foretrukne hedder Linde

Parløbet mellem N.C. Nielsen og Viggo Petersens Efterfølger fortsætter ufortrødent. Den kendte fragtvirksomhed har for nyligt modtaget 31 Linde-palleløftere, så den samlede maskinflåde i dag tæller over 70 Linde-modeller. De nye palleløftere fra N.C. Nielsen skal holde den interne transport i fuld sving døgnet rundt

Viggo Petersens Efterfølger A/S har hovedsæde og distributionscenter i Taastrup, hvorfra over 100 blå fragtbiler kører ud til kunder i 27 sjællandske postnumre og mellem landsdelene. Den intense trafik kræver en altid køreklar Linde-flåde på gulvet og i fragtbilerne, hvor hver enkelt chauffør medbringer en Linde-palleløfter til at håndtere godset.

Fokus i fragtvirksomheden er at levere pallegods just-in-time efter aftale med kunden.

Den interne transport er outsourcet til N.C. Nielsen gennem en rental-kontrakt med fuld service, forsikringer, finansiering mv., så flåden konstant holdes kørende og hvor maskinerne fleksibelt kan udskiftes efter det aktuelle behov i lejeperioden.

- Samarbejdet med N.C. Nielsen bygger på gensidig tillid. Tingene er altid i orden. Vi har en rigtig god sparring omkring maskinflåden og de tekniske udfordringer bliver løst her og nu af dygtige servicemontører. Samtidig er N.C. Nielsen en danskejet familievirksomhed, som bygger på samme værdier som vores, fortæller Kristian Skov Petersen fra Viggo Petersens Efterfølger.

Fragtmarkedet er stærkt konkurrencepræget. Det er derfor vigtigt med en toptrimmet flåde af løftemateriel og løbende målinger på fx læssetid, leveringstid og ladetid på batterier.

De mange Linde-palleløftere har givet et kontinuerligt flow, højere hastighed på pallegodset, færre påkørsler og strategisk placerede batteriladere ved ramperne, så chaufførerne nemt kan mellemlade.

Alle Linde-maskiner hos hos Viggo Petersens Efterfølger er udstyret med N.C. Nielsens egenudviklede Lithium-ION batterier.

Det skyldes at det, ifølge N.C. Nielsen er fremtidens grønne teknologi, at batterierne løbende kan mellemlades mellem fragtturene og at batterierne er langtidsholdbare og dermed bidrager til at holde hjulene kørende i fragtvirksomheden.

- Vi glæder os over samarbejdet med Viggo Petersens Efterfølger, som er en af landets største fragtvirksomheder. Vores tilgang er rettidig omhu, ordholdenhed og en hurtig reaktionsevne i forhold til service og vedligeholdelse. Det forpligter at repræsentere Linde-mærket og vi er stolte over at blive værdsat for det gennem mange år, udtaler key account manager Søren W. Kristensen fra N.C. Nielsen.

-hawin

19/4 2022
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker