Hovmand præsenterer ny løfteløsning med e-drive

Hovmand præsenterer ny løfteløsning med e-drive

Med hjælp fra løftevognens motoriserede baghjul kan Hovmands nye løftevogn med e-drive flytte og løfte flere hundrede kilo, hvilket reducerer risikoen for overbelastning og arbejdsskader

- Det er en revolution for branchen. Jeg ser løftevognen som en ny æra for ergonomiske løfteløsninger. 

Sådan lyder ordene fra ingeniør i Hovmand Niklas Hasforth Eliasen, der er en af kræfterne bag den nye løftevogn, som virksomheden har udviklet. 

Når ingeniøren kalder løftevognen for "revolutionerende", henviser han til den indbyggede e-drive-funktion.

Denne funktion i løftevognen gør nemlig, at lagermedarbejderne skal bruge betydeligt færre kræfter og er udsat for mindre fysisk belastning end ved manuel transport.

Mekanismerne i e-drive-funktionen er ganske ligetil. Løftevognens baghjul har indbyggede motorer, og håndtaget er udstyret med sensorer.

Når man skal flytte materialer fra A til B, lægger lagermedarbejderen blot hænderne på håndtaget og giver et lille skub – sensorerne registrerer, i hvilken retning du skubber, trækker eller drejer, og hjælper ved at starte motoren. 

De indbyggede motorer får løftevognen til at glide ubesværet hen over bløde overflader som f.eks. linoleum, og derudover er løftevognen let at dreje og manøvrere på snævre områder, hvilket ofte er en fordel i produktionsområder eller på lagre.

Tilføj e-drive til eksisterende løftevogn
Løftevognen med e-drive bevarer det enkle, klassiske ståldesign, som kendetegner Hovmands øvrige løfteløsninger, og Hovmand kan skræddersy e-drive-løftevognen til den enkelte virksomheds behov. Håndtaget er justerbart, bensættene kan tilpasses til den ønskede længde og bredde, og mastehøjden kan varieres. 

Desuden er det muligt at montere forskellige værktøjer på vognen, alt efter hvad der er brug for – f.eks. gribearme, en gaffel, en klemme- og drejeenhed eller en platform.

Det betyder, at løftevognen kan løfte og transportere alt fra tromler og folieruller til kasser og spande.

Hvis en virksomhed allerede har investeret i en løftevogn fra Hovmand, er det desuden muligt at tilføje den nye e-drive-funktion til eksisterende løftevogne.

Det sidste skridt mod ergonomi
Den nye løftevogn med e-drive er udviklet og produceret i Hovmands hovedkvarter i Køge. Den familieejede danske virksomhed har siden 1972 udviklet innovative løfteløsninger til virksomheder i både fødevare-, pharma-, logistik- og emballageindustrien. 

Som udgangspunkt kan løftevognen med e-drive løfte genstande op til 150 kilo.

e-drive-løftevognen er designet til at gøre arbejdsdagen ubesværet og gøre det lettere og mere sikkert at håndtere tunge materialer, forklarer ingeniør Niklas Hasforth Eliasen:

- E-drive-løftevognen er det sidste skridt mod at gøre arbejdet med tunge materialer virkelig ergonomisk. Det er ikke let at skubbe rundt med tungt materiale, og det er ikke sundt for kroppen overhovedet at prøve – men med den nye løftevogn kan brugerne bare sætte hænderne på og køre problemfrit med flere hundrede kilo.

-hawin

4/5 2023
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden