Når pladsen er trang

Når pladsen er trang

Kompakt design med en bredde på 600 millimeter gør Jungheinrichs nye Tow Tractor, EZS 130, velegnet til kørsel i områder, hvor der ikke er meget plads. Alligevel byder trucken på god plads til føreren og optimeret ergonomi

Jungheinrich har netop præsenteret den nyeste version af den meget slanke elektriske Tow Tactor EZS 130. Med en bredde på kun 600 millimeter er trucken designet på baggrund af et pladsbesparende træktog til manøvrerbar kørsel og transport af små emner.

Tow Tractoren er blandt andet velegnet til transport af bagagevogne i lufthavne. Takket være sin 24-V-motor med trefaset AC-teknologi, som nu er endnu mere kraftfuld, kan EZS 130 trække en række forskellige trailere med en samlet vægt på op til 3000 kilo.

Den forbedrede drivteknologi på EZS 130 garanterer højere effektivitet med glimrende energibalance. Dynamisk bremsning med energiudnyttelse muliggør lange arbejdsstræk. Jungheinrich tilbyder EZS 130 med både blybatterier og med lithium-ion-teknologi. EZS 130's lithium-ion-batteri kan oplades i pauser via et interface. En anden mulighed er den integrerede 24-V batterioplader, der muliggør let opladning på ethvert 230-V-stik.

Mere plads til indstigning

Konstruktionen af trucken har gjort det muligt at udvide indstigningspladsen med 70 millimeter uden at ændre de grundlæggende mål for truckens størrelse. Den nye lavt placerede platform gør ind- og udstigning af trucken nem og sikker. Rammen på EZS 130 er lavet af højkvalitetsstålplader med et buet frontchassis.

For at aflaste benene under kørslen i lange brugsperioder er det muligt at tilvælge forskellige typer ryglæn, blandt andet med integrerede siddemuligheder. Det højdejusterbare foldesæde sikrer for eksempel større kørekomfort, især ved lange kørsler, og gør arbejdet mindre trættende.

Elektrisk styring sker med den lodret justerbare Jungheinrich jetPilot. Designet og konstruktionen sørger for at højden af jetPilot kan indstilles, så den følger truckførerens højde og dermed også garanterer, at førere, som ikke er så høje, dermed får optimale arbejdsbetingelser.

Sikker kørsel

EZS 130 er særlig sikker takket være curveControl, der på fleksibel vis justerer truckens køreegenskaber, når det er nødvendigt, og automatisk reducerer hastigheden, når man kører rundt om hjørner. Der er tre valgfri køreprogrammer at vælge imellem via softkey.

Et integreret LED-lys øger truckens synlighed i dårligt oplyste områder. En valgfri gulvspot reducerer faren for kollision i overbefolkede områder via det røde eller blå spotlys på gulvet.

Et display på to tommer viser batteriniveau, hastighed, driftstimer, kørehastighed og eventuelle fejlmeldinger. Trucken kan aktiveres via easyaccess gennem softkey PinCode eller eventuelt med et transponderkort.

Jungheinrich tilbyder endvidere masser af tilbehør til EZS 130 til individuel opsætning for at sikre alsidig brug. Og så fås Jungheinrichs nye Tow Tractor med forskellige koblinger, der passer til forskellige trailere. En backspace-nøglefunktion giver brugeren mulighed for nemt at tilslutte og frakoble trailere.

-hawin

20/1 2020
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden