Opdateret Manitou truck stabler biler i tre lag

Opdateret Manitou truck stabler biler i tre lag

Strandby Produkt håndterer hvert år tusindvis af biler, der skal skrottes. Til det formål har de investeret i en Manitou M50-4 terrængående truck

Hos Strandby Produkt handler det om biler. Mange biler endda og af den type, der ikke har det så godt længere. Faktisk ankommer de til Strandby Produkt for at blive hugget op og skrottet.

Hvert år håndterer virksomheden et stort antal biler på den 30.000 kvadratmeter store plads i Strandby nær Farsø, og det sker udelukkende med deres nye Manitou M50-4 truck, købt hos Scantruck A/S. Den er terrængående, har en kapacitet på op til fem tons, og så har den rigelig løftehøjde til at stable tre biler.

- Vi flytter 5.000 biler om året og nogle af dem mange gange. Der er travlt hver dag, så vores truck er i gang stort set hele tiden, siger Jimmi Skjærbæk, ejer af Strandby Produkt.

- Vi har valgt Manitou, fordi det efter min mening er den bedste truck, man kan få med firehjulstræk. Jeg kender godt mulighederne blandt andre leverandører, og der er ikke mange alternativer på markedet. Samtidig har det også meget at sige, at Scantruck er beliggende forholdsvis tæt på. Vi skal ikke vente længe på hjælp, og reservedele er ikke en evighed om at nå frem, understreger han.

Prioriterede komfort

Før den nye Manitou M50-4 kom til, blev opgaverne løst af en Manitou M40 truck med i alt 15 år på bagen. Den har levet et hårdt liv, så den vinder ikke længere nogen skønhedskonkurrencer. Men den er fortsat funktionsdygtig, og skal understøtte M50-4 med flytteopgaverne, når der er behov.

Det er dog den nye Manitou M50, der er central i håndteringen af de mange kasserede biler. Den er udstyret med ekstra lange gafler, så den kan tage bilerne i fuld længde, og så har Jimmi Skjærbæk valgt luftdæk.

Når man arbejder blandt skrotbiler, og hvor terrænet kan bestå af glasskår og skarpe metaldele i varierende størrelser, kunne massive dæk måske være en overvejelse værd.

- Vi kører i meget ujævnt terræn, så massive dæk vil give truckføreren en meget ubehagelig arbejdsdag. Med luft i dækkene er der en fin affjedring, og så må vi leve med de punkteringer, der måtte komme, siger han.

Relevant til mange formål

Manitous serie af dieseldrevne, terrængående trucks består af modeller med to- eller firehjulstræk. De har en varierende løftehøjde på 3-7 meter og en kapacitet på op til fem tons.

De er udviklet til at køre på eksempelvis messer, koncertpladser, en bred vifte af industrierhverv og hos udlejningsbranchen. Fokus er på funktionalitet og manøvredygtighed, brugervenlighed og lave omkostninger til driften.

Gaffeltrucken kan indrettes med åben kabine, lukket kabine og aircondition m.m. Som ekstraudstyr fås et stort udvalg af masttyper og gaffelophæng, og trucken tilbyder hurtigskift til brug af skovl.

Manitou M50-4 fik sidste år en opdatering til en Deutz ST5 motor. En motor man også finder i flere af Manitous største teleskoplæssere.

Hos Strandby Produkt er motoren i gang det meste af dagen, forklarer Johnny Bo Olesen, der er ansat i Strandby Produkt og flittig bruger af virksomhedens nye Manitou M50-4.

- Jeg vil gætte på, at trucken er i gang cirka otte timer om dagen, og det er stort set alle medarbejdere, der arbejder med den. Enten til at flytte biler på pladsen eller læsse dem af traileren, når de ankommer. Alle biler miljøbehandles, hvor de bliver tømt for olie, freon, osv. Enkelte dele som motorer, katalysatorer og alufælge afmonteres og sælges til markedspriser, men ellers bliver bilerne skrottet, siger han.

-hawin

17/5 2021
  • LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    truck ›LogiMAT i Stuttgart har på 25 år udviklet sig fra en regional fagmesse til en af verdens førende internationale mødepladser for intralogistik. Udviklingen afspejler samtidig en branche, der har gennemgået markante teknologiske forandringer
  • Øger kapaciteten på lageret

    Øger kapaciteten på lageret

    truck ›Jungheinrich og Automha indgår strategisk partnerskab om gradvis automatisering af eksisterende lagre og maksimerer deres kapacitet via øget palletæthed
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026