Automation og digitalisering er i fokus
CeMAT, der er verdens førende messe for intern logistik, forventer at tiltrække mere end 1.000 udstillere fra hele verden. Effektive og integrerede løsninger med automation og digitalisering er blandt hovedtemaerne
Smart Supply Chain Solutions er kodeordet, når verdens største logistikmesse, CeMAT 2016, åbner dørene fra den 31. maj til 3. juni i Hannover.Der bliver tale om en messe, der ser nærmere på den rolle intern logistik og supply chain management spiller i dagens stadig mere digitaliserede og integrerede industrielle værdikæder.
Et af de overordnede temaer på CeMAT 2016 er industri 4,0 og de konsekvenser, som nye intelligente teknologier spiller i rigtig mange logistikløsninger. Snart sagt alle varehåndterings- og transportsystemer samt reoler, containere, og meget andet materiel vil være integreret i intelligente løsninger i fremtidens logistikscenarier.
CeMAT former fremtiden
- Det vil i høj grad øge fleksibiliteten i logistikprocesser og virksomhedernes evne til at kontrollere og overvåge dem. I logistikbranchen er hastighed, præcision, fleksibilitet og tilgængelighed utroligt vigtige elementer. Digitaliseringen øger logistikvirksomhedernes konkurrenceevne og performance på tværs af alle de kritiske succesfaktorer, siger Dr. Andreas Gruchow, medlem for bestyrelsen i Deutsche Messe, der arrangerer CeMAT.
CeMAT er stedet, hvor mange af de løsninger, der vil forme fremtiden for logistikindustrien, har verdenspremiere. Messen er kilde nummer et til information om alt det nyeste udstyr, nye innovationer og integrerede løsninger samt de seneste landvindinger på teknologiområdet. Alt fra halv- og fuldautomatiske lagerløsninger, autonome køretøjer og innovative truck til nye rack systemer, conveyorudstyr, robotter og integrerede state-of-the-art IT-systemer er klar til at møde de besøgende.
’Logistics IT’
Software bliver som sagt en stadig vigtigere del af logistikmarkedet. Derfor har CeMATs arrangører skabt et nyt, dedikeret udstillingsområde for alle de nyeste logistik softwareprogrammer, Logistics IT i Hall 27.
- Smarte it-løsninger er fundamentale for moderne logistik. IT er den største drivkraft og kilde til innovation inden for logistik. Udviklingen med mobilt internet og digitale løsninger, som integrerer slutbrugerne i både produktionen og forsyningskæderne, åbner op for nye muligheder og giver anledning til nye forretningsmodeller, bemærker Andreas Gruchow.
Flere spændende områder
Andre områder på CeMAT omhandler automation, Move & Lift og Store & Load, Kraner & løfteudstyr, Manage & Service samt Pick & Pack.
Der venter med andre ord nogle spændende og interessante dage på messen i Hannover, hvor også gaffeltruckleverandørerne er stærkt repræsenteret med de nyeste løsninger og de nyeste udstyr. Og også her mærker man kravene om større og større integration og mere og mere intelligente løsninger. der også spiller mere og mere sammen med andre teknologier i integrerede løsninger på lagre, terminaler og produktionsvirksomheder.
-hawin