Bestseller udvider logistikhub med 60.000 m2 i Taulov Dry Port

Bestseller udvider logistikhub med 60.000 m2 i Taulov Dry Port

Siden starten af 2021 har centret været et knudepunkt for modekoncernens danske logistikaktiviteter. Med udvidelsen kan BESTSELLER se frem til en samlet lagerkapacitet på mere end 85.000 m2 fra foråret 2023

Med indgåelse af aftalen får BESTSELLER ét af Danmarks største enkeltstående logistiklejemål på over 85.000 m2 moderne højlager med central beliggenhed i Danmarks transportknudepunkt. Med udvidelsen ønsker BESTSELLER at fremtidssikre sin lagerkapacitet til yderligere vækst og samtidig at understøtte strategien om at forbedre klimaaftrykket i virksomhedens globale logistikaktiviteter.

Central beliggenhed tæt på nærmarkeder
Behovet for en effektiv logistikkæde og øgede krav til forbedring af virksomheders klimamæssige aftryk hos store retailvirksomheder har igennem de seneste par år sat sit præg på efterspørgslen efter fleksible lager- og logistikbygninger med central beliggenhed tæt på nærmarkeder.

Parterne bag Taulov Dry Port – PFA og ADP A/S – har igangsat den næste store etape på 60.000 m2 lagerejendomme, som opføres med et fuldskala solcelleanlæg på de kæmpemæssige tagflader. Taulov Dry Port tager dermed et stort skridt for at imødekomme markedets efterspørgsel efter klimavenlige løsninger, som kan bringe logistikbyggerier ind i en grønnere fremtid.

-En væsentlig del af joint-venture selskabets strategi er at opføre markedets mest fleksible, attraktive og bæredygtige lagerejendomme, som kan tilpasses behovet hos kunderne. Frem mod 2025 vil vi gennem milliardinvesteringer udvide Taulov Dry Port med flere store lager- og logistikejendomme, der udlejes som nøglefærdige lejemål. At vi allerede nu har indgået en flerårig lejeaftale på ét af Danmarks største logistiklejemål i vores nye etape, bekræfter os i, at vores lagerkoncept matcher markedets krav til beliggenhed, indretning, fleksibilitet og ønsket til en grønnere logistikkæde. Vi er utroligt glade for, at vi kan understøtte BESTSELLER's vækst gennem en udvidelse af deres logistik-hub i Taulov, siger Jesper Gemmer, CEO i Taulov Dry Port A/S.

En fremtidssikret supply chain
BESTSELLER's nye lager bliver en del af ét af Danmarks største transportknudepunkter, hvor virksomheder og transportører i området opnår nogle unikke logistiske fordele på grund af den centrale beliggenhed i forhold til motorvejsnettet og havnen i Fredericia.

-En velfungerende supply chain og tilstrækkelig lagerkapacitet er en forudsætning for, at vi kan lykkes med det, vi gerne vil. I Taulov Dry Port får vi en fremtidssikret lagerløsning, som har den nødvendige fleksibilitet, ligesom vi har mulighed for at understøtte en række af de skridt, vi gerne vil tage mod mere klimavenlige logistikløsninger end hidtil, siger Allan Kjærgaard, Logistikdirektør, BESTSELLER, og fortsætter:

-Vores kommende lager i Taulov har en god beliggenhed i forhold til vores logistikcenter i Haderslev, og vi ser frem til allerede fra foråret 2023 at flytte ind i et moderne lager som også opføres med et 45.000 m2 stort solcelleanlæg, der forsyner vores lejemål direkte med grøn strøm, ligesom vi allerede i dag får dækket vores energiforbrug med grøn strøm fra vores ejere, HEARTLANDs solcellepark i Holstebro.

-lipe

23/5 2022
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk