Black Friday: Det lysner for pakkesorteringen

Black Friday: Det lysner for pakkesorteringen

Aarhus-virksomheden Beumer Group arbejder på højtryk i disse dage. Leverandøren af logistikløsninger overvåger over 50 millioner Black Friday-pakker for kunder i hele verden. På kundelisten er blandt andet PostNord, DAO, DHL og FedEx

I år er det Black Friday den 26. november. Og netop den dato har en aarhusiansk virksomhed haft i kikkerten de seneste måneder.

Beumer Group, der ligger i Aarhus, har specialiseret sig i at udvikle og levere mange af de sorterings- og logistikløsninger, der bliver anvendt hos pakkedistributører til sortering af pakker købt online.

Ifølge virksomheden selv, står den bag systemer, der håndterer over halvdelen af alle pakker, der bliver sendt til danskerne under forbrugsfesten.

Men ekspertisen begrænser sig ikke kun til hjemmemarkedet, da en række internationale distributører også er på kundelisten – for eksempel DHL, DPD og FedEx.

- Vi regner med, at vores systemer i en global målestok står for sorteringen af over 50 millioner pakker i løbet af Black Week, fortæller Stephan Heessels, som er Divisionsdirektør i Beumer Group A/S.

Opbremsning ovenpå corona-boom
PostNord meldte sidste år om kraftigt stigende pakkemængder under Black Week, og samlet håndterede logistikkæmpen næsten 10 millioner pakker i Norden i 2020.

I Danmark steg pakkemængden hos PostNord med hele 38 procent fra 2019 til 2020.

Hos Beumer Group er det ikke forventningen, at der sker samme stigning i år på grund af mere butikshandel og generelle problemer med global transport og forsyningskæderne.

Men samlet over året er mængden af pakker stigende, og det sætter større krav til logistikopsætningen.

- Vi køber flere og flere pakker, der skal sorteres og transporteres. Det er en strukturel trend, og set over hele 2021 ser pakkemængden i Danmark stadig ud til at stige med en tocifret procentsats, selvom Black Week måske ikke bliver helt så vild i år, forklarer Stephan Heessels.

Ifølge Stephan Heessels er det en fordel for distributører og logistiksystemerne, at Black Friday de seneste år – blandt andet også på grund af corona – er blevet til Black Week.

- Det er afgørende for vores kunder, at deres systemer kan klare presset, fordi det vil have uoverskuelige konsekvenser, hvis sorteringen går i stå. Hos distributører kan det ende i en kæmpe millionregning, hvis for eksempel sorteringsanlæggene har svært ved at klare belastningen. Generelt stiller vores kunder større og større krav til, at løsningen beviseligt kan klare spidsbelastninger, forklarer Stephan Heessels.

Digitale tvillinger og simulationer
For bedst muligt at håndtere disse spidsbelastninger hos kunderne – for eksempel omkring Black Friday – arbejder Beumer Group allerede i anlægsfasen af en ny logistikløsning eller en opgradering af en eksisterende løsning med såkaldte digitale tvillinger, der er en simulation af en kundes logistiksystem i den virtuelle verden.

Ved hjælp af den digitale simulation kan Beumer Group i samarbejde med kunden bedst muligt sikre, at systemet er fuldt optimeret, inden det bliver taget i brug.   

- Det vil jo være bedst at kunne sætte et helt anlæg op og derefter teste det, men meget kan gøres forud for at sikre den ønskede kapacitet og driftssikkerhed. Derfor er det en markant forbedring, at vi de seneste cirka fem år for alvor har kunnet afprøve kapaciteter og andre udfordringer i et virtuelt setup.

- Det er dog en vigtig pointe, at anbefalede justeringer i dag ikke sker automatisk. Der skal stadig en menneskehånd ind over, men på sigt bliver det sandsynligvis muligt, at nødvendige justeringer også bliver klaret automatisk ved hjælp af big data, siger Stephan Heessels.

Hos Beumer Group er der hele året rundt en hotline i Skejby, der overvåger kundernes logistiksystemer, så hændelser eller begyndende problemer bliver fanget i opløbet. Og her vil der formentlig være ekstra travlhed i uge 47, når Black Week løber af stablen.

-hawin

 

25/11 2021
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk