Blue Water ekspanderer i Guyana

Blue Water ekspanderer i Guyana

Den danske transport- og logistikkoncern har overtaget Falcon Logistics, som har en stærk position i Caribien. Med opkøbet udvider Blue Water paletten af serviceydelser i området med offshore base,lager samt lokal logistikhåndtering og levering

-Opkøbet af Falcon Logistics er en vigtig milepæl for vores aktiviteter i regionen, og det er endnu en betydelig investering i den caribiske region for os. Vi glæder os samtidig til at kunne byde flere end 40 nye kolleger i Guyana velkommen i Blue Water-familien, siger Thomas Bek, COO, Energy, Port & Projects, Blue Water.

Opkøbet af Falcon Logistics er et naturligt skridt for Blue Water. Aktiviteterne har været stødt stigende i Guyana siden Blue Water i 2020 etablerede kontor i Georgetown, som er centrum for olie- og gassektoren, hvor der estimeres at være oliereserver på 10 milliarder tønder. Udvindingen er stadig i sin begyndelse men vil vokse betydeligt de kommende år.

-At få tilført personale, ekspertise og aktiver fra Falcon Logistics matcher vores forretningsplan i Caribien. De nye medarbejdere, ejendomme og udstyr samt lager sætter Blue Water i stand til at fortsætte fremgangen i det lokale marked, siger Thomas Bek.

Lokal ekspertise og international erfaring under et tag
Falcon Logistics har fuld tillid til, at Blue Water vil lykkes med at kombinere de to firmaers styrke således, at både nuværende og fremtidige kunder vil drage fordel af opkøbet.

-Vi er stolte af at blive en del af Blue Water-familien, da det vil forbedre mulighederne for fortsat vækst i Guyana og Caribien. Og det vil være til gavn for både eksisterende og kommende kunder, at vi kombinerer Falcons lokale ekspertise med Blue Waters internationale erfaring og netværk, siger Jennifer Falconer, medstifter af Falcon Logistics.

Fakta
Blue Water Shipping har hovedsæde i Esbjerg, hvor firmaet blev grundlagt for knap 50 år siden. I dag er der ca. 1750 ansatte på flere end 60 kontorer i verden.

Forretningen er delt i to divisioner:

Road, Sea & Air, der omfatter forretningsområderne: Road, Sea & Air, Reefer Sea & Air, Marine Logistics samt North Atlantic.

Energy, Ports & Projects, der omfatter forretningsområderne: Energy &Projects, Renewables samt Port Service.

-lipe

25/2 2022
  • Black Friday kan blive en dyr affære

    Black Friday kan blive en dyr affære

    logistikloesninger ›Stigende energi- og transportpriser, dyrere varer fra leverandørerne og risikoen for forsinkede leverancer kan presse detailkædernes indtjening under årets Black Friday og julehandel. Det vurderer konsulenthuset Proxima
  • Logistikbranchen skal lære at bruge så lidt AI som muligt

    Logistikbranchen skal lære at bruge så lidt AI som muligt

    logistikloesninger ›Når AI kræver stadig mere strøm og regnekraft, bliver den største konkurrencefordel ikke at bruge mest AI, men at bruge den rigtigt – på et stærkt datagrundlag. Ceo i logistikvirksomheden Homerunner, Per Imer, sætter i nedenstående indlæg fokus på problemstillingen
  • Større landbrug stiller krav til logistikken

    Større landbrug stiller krav til logistikken

    logistikloesninger ›Udviklingen mod færre og større bedrifter i landbruget stiller nye krav til både reservedele, logistik og rådgivning. Det sætter reservedelsleverandøren, Kramp fokus på, når landbrugsmessen, Agromek bliver afholdt i Herning
  • Partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik

    Partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik

    logistikloesninger ›Teradyne Robotics og Sereact går sammen om intelligent automatisering af svære opgaver - eksempelvis håndtering af returvarer inden for tøj og mode
  • Europa får verdens største lodret-betjente robotlager

    Europa får verdens største lodret-betjente robotlager

    logistikloesninger ›Hai Robotics leverer system med over 1500 robotter, der kan håndtere 24.000 kasser i timen til et e-handelsdistributionscenter for en ikke navngivet modekæde
  • Bred udvikling inden for transport og logistik

    Bred udvikling inden for transport og logistik

    logistikloesninger ›Flere arbejdsopgaver automatiseres, eksisterende data anvendes på nye måder, og AI integreres i stadig flere dele af det daglige logistikarbejde. Den 6. til 8. oktober viste Descartes årets udvikling på sin event Innovation Forum i Chicago
  • Salling Group køber Proshop og styrker e-handelsplatform

    Salling Group køber Proshop og styrker e-handelsplatform

    logistikloesninger ›En højeffektiv logistikplatform og stærke kompetencer inden for e-handel, teknologiprodukter er blandt gevinsterne ved opkøbet for Sallingkoncernen
  • Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen

    Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen

    logistikloesninger ›DI og 3F præsenterer fem fremtidsscenarier i en ny rapport, der skal ruste transport- og logistikbranchen til den teknologiske udvikling frem mod 2024