Brita Rosenbech er udnævnt til teknisk chef hos Door System

Brita Rosenbech er udnævnt til teknisk chef hos Door System

Brita Rosenbech er udnævnt til teknisk chef hos den østjyske dørproducent Door System og får ansvaret for virksomhedens PTA-team. Door System ønsker med udnævnelsen at fokusere endnu mere på det tekniske område og styrke PTA-funktionen

Brita Rosenbech er udnævnt til teknisk chef hos den østjyske dørproducent Door System og får ansvaret for virksomhedens PTA-team. Brita har siden 2018 været kvalitetschef og en del af ledergruppen i Door System.

Door System ønsker med udnævnelsen at fokusere endnu mere på det tekniske område og styrke PTA-funktionen.

Kravene til teknisk dokumentation og kvalitetssikring af dørløsninger er skærpet markant de seneste år, særligt inden for brandområdet der er et betydeligt markedsområde hos Door System.

PTA-afdelingen er en nøglefunktion i virksomhedens produktionsflow, og er blevet det endnu mere i takt med den stigende ordremængde.

Door System udvikler, producerer og installerer udelukkende kundetilpassede dør- og portløsninger, og det er i PTA-afdelingen, at kundens ønsker visualiseres og tegnes op, inden ordren sættes i produktion.

- Vi ønsker at få endnu mere struktur på processerne, når vi udvikler dørløsninger. Det er både mellem salg og PTA og fra PTA til produktion, og det er meningen, at PTA-afdelingen skal involveres mere i udviklingen. Samtidig skal processerne understøttes af udførlige beskrivelser, herunder alle informationer fra kunden. Alt sammen så der ikke er tvivl om opgaven og løsningen, fortæller Brita Rosenbech.

Direktør Preben Søndergaard uddyber:

- PTA-afdelingen er meget central i vores virksomhed, særligt når det går så stærkt, som det gør i øjeblikket. Det kræver en skarp struktur, og det er Brita eminent til. Sammen med PTA-teamet vil hun bidrage til, at opgaverne kommer sikkert i mål og lever op til kundernes krav og forventninger.

-hawin

27/1 2022
  • Ny salgsmanager på Sjælland

    Ny salgsmanager på Sjælland

    industriporte ›Jens Andersen er ny area sales manager for Sjælland hos Door System - med tæt kontakt til virksomheder i lægemiddel- og fødevareindustrien
  • Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne

    Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne

    industriporte ›Flere hundrede borgere fra Nyborg og omegn besøgte lørdag 30. maj, Nyborg Havn, hvor et Åben Havn-arrangement bød på aktiviteter for hele familien samt information om den igangværende proces for udvidelse af havnen
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne