Erhvervsforskning sætter fart på robotteknologi

Gode erfaringer med ErhvervsPhD-samarbejder gør, at Aalborg Universitet har startet en kampagne for at få endnu flere erhvervsforskere ud i blandt andet virksomheder inden for robotteknologi, produktion og logistik

Et målrettet samarbejde mellem universiteter og virksomheder kaster både konkrete resultater og udvikling af sig for begge parter.

Derfor vil AAU nu i højere grad gå i direkte dialog med landets virksomheder. Det sker blandt andet ved, at universitetet klæder både vejledere og studerende endnu bedre på til at informere erhvervslivet om alle de muligheder, der er i ErhvervsPhD-ordningen – også på lang sigt.

- Det giver virksomhederne resultater internt, men det giver dem også et større økosystem at rekruttere fra. For vælger virksomhederne at satse på udvikling og forskning, så vil det give en sneboldeffekt, fordi højtuddannede vælger at blive i den pågældende landsdel. Det er et generisk kompetenceløft, siger Eskild Holm Nielsen, dekan på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

En virksomhed, der har fået rigtig meget ud af at have en ErhvervsPhD’er, er Grundfos Holding.

- Hver gang vi har kontakt til en forsker eller studerende fra Aalborg Universitet, bliver der tilføjet viden og nye perspektiver. Det er et frisk pust af viden, overvejelser og analyse set udefra og med andre øjne. Det giver mulighed for refleksion hos os og ændringer i dét, vi gør, fordi den studerende viser os nye vinkler. En ErhvervsPhD løber over en lang periode, hvor der bidrages med input og analyser, der stilles spørgsmål og tilføres ny viden fra forskning og andre virksomheder, så det bliver et dybdegående udviklingsforløb for alle parter.

- Jeg har oplevet det som meget positivt at have en ErhvervsPhD. Det er et godt bidrag og en anledning til refleksion og opbygning af nye bedre tilgange, metoder og processer. Det kræver, at man investerer tiden i det fra virksomhedens side, men tiden er givet godt ud. Man oplever nemlig som leder, at dét at bremse lidt ned og tage nogle mere grundige overvejelser sammen med ”øjnene udefra” åbner nogle nye facetter, som jeg ikke før havde bemærket, siger Karen Touborg, senior director, Grundfos Holding A/S.

Skærpet information

Også hos Innovationsfonden har man gode erfaringer med samarbejde mellem landets universiteter og erhvervslivet, ikke mindst set i et samfundsmæssigt perspektiv.

- Flere analyser viser, at ErhvervsPhD-ordningen er et godt redskab til brobygning mellem forskning og erhvervsliv, der både styrker og perspektiverer universiteternes forskning samt fører til videnudvikling og vækst i virksomhederne. Med AAU’s stærke fokus på samarbejdet med erhvervslivet er det vores overbevisning, at ErhvervsPhD-projekter kan bidrage til at styrke de lokale virksomheder og fastholde højtuddannet arbejdskraft i regionen.

- ErhvervsPhD-ordningen skal også ses som et led i en udvikling eller en innovationstrappe, hvor kandidatafhandlinger i samarbejde med virksomheder allerede inden kan skabe afsættet for ErhvervsPhD-projekter, og ErhvervsPhD’er på samme måde kan være afsæt for fortsat samarbejde mellem virksomheder og universiteter i regionen, siger Jane Thomsen, programrådgiver ved Innovationsfonden.

Universitetet har allerede gjort en stor indsats for at fortælle virksomheder om ordningen, blandt andet gennem årlige ErhvervsPhD-arrangementer for studerende, virksomheder og universitets ansatte.

Ikke desto mindre ligger der et langt større potentiale i ErhvervsPhD-ordningen, som AAU nu vil have foldet ud gennem øget dialog med højteknologiske produktionsvirksomheder.

-hawin

Faktaboks

Om ErhvervsPhD-ordningen

ErhvervsPhD-ordningen går kort fortalt ud på, at en virksomhed ansætter en PhD’er til at forske i en konkret problemstilling gennem tre år.

ErhvervsPhD’eren deler sin tid mellem virksomheden og universitetet. Rent administrativt betyder det, at kandidaten både indskrives på AAU og skriver ansættelseskontrakt med virksomheden.

Innovationsfonden giver hver måned op til 17.000 kroner i tilskud til lønnen.

Kravene til en ErhvervsPhD’er er, at han/hun i kandidat- og bacheloruddannelsen tilsammen har fået et vægtet gennemsnit på mindst 8,2 efter 7-skalaen eller 9 efter 13-skalaen. Alternativt et vægtet gennemsnit på mindst 9,5 på 7-trinsskalaen eller 9,4 på 13-skalaen for kandidatuddannelsen. Specialet skal være bestået med mindst 10. Der kan gives dispensation for lavere gennemsnit, hvis kandidaten på en anden måde har udvist talent for forskning. Det kan blandt andet være ved at have fået publiceret videnskabelige artikler.

Langt størstedelen af ErhvervsPhD’erne kommer fra de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser.

AAU’s egen undersøgelse viser, at forventningsafstemning og klare aftaler i den indledende fase er alfa og omega i forhold til, hvor succesfuldt samarbejdet bliver. Dels skal der være forskningshøjde i projektidéen, og dels skal virksomhedens ønsker om resultater imødekommes. Desuden skal der være klare linjer i forhold til eksempelvis IPR-rettigheder over den viden og de eventuelle opfindelser, som ansættelsesforholdet kaster af sig.

Fire ud af fem ErhvervsPhD’ere ansættes efterfølgende i en virksomhed.

AAU øger informationsindsatsen over for små og mellemstore virksomheder, der har en videnstung eller højteknologisk profil.

Aalborg Universitet stiller råd og vejledning til rådighed for virksomheder, der ønsker at starte op med en ErhvervsPhD’er.

16/8 2016
  • Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    Sikkerheden er en del af WMS-løsningen

    lagerstyring ›Geopolitisk uro og stigende cybertrusler hænger uløseligt sammen. Derfor bliver styrket IT-sikkerhed en stadig vigtigere del af moderne lagerstyring. Hos Axacon er sikkerhed tænkt ind i hele WMS-løsningen 
  • Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    Styrker leverandøruafhængig flådestyring 

    lagerstyring ›Den internationale teknologivirksomhed Körber erhverver en ejerandel i softwarevirksomheden Naise, der har specialiseret sig i leverandøruafhængig flådestyring inden for intralogistik
  • Central administration af flere printere

    Central administration af flere printere

    lagerstyring ›NPT A/S præsenterer 42Gears Things Management, som fra skyen kan administrere både opsætning og styring af eksempelvis labelprintere på forskellige lokationer
  • Når produktionen ikke må stoppe

    Når produktionen ikke må stoppe

    lagerstyring ›Præcis top- og bundetikettering med automatisk højdejustering sikrer effektiv produktion hos fransk fødevareproducent. HM Systems og deres franske distributør har stået for projektet
  • Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    Lagerautomation: Otte trin til en vellykket implementering

    lagerstyring ›En vellykket automationsrejse begynder længe før go-live. Det er vigtigt at have styr på alt fra analyse og specifikation til drift og løbende optimering. Consafe Logistics guider til vellykket implementering af lagerautomation SPONSORERET INDHOLD
  • Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    Consafe Logistics’ klimamål valideret af SBTi

    lagerstyring ›Klar besked om Consafe Logistics' videnskabsbaserede emissionsmål frem mod 2035 gør virksomhedens klimaforpligtelser mere transparente til gavn virksomhedens kunder og partnere
  • Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    Første AutoCase-anlæg installeret i Sverige

    lagerstyring ›Den nordiske logistikvirksomhed, Nowaste er den første virksomhed i verden, som installerer Swisslogs løsning, som kan lagre kasser direkte i AutoStore-anlægget
  • HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    HaiPick Climb når milepæl på 10.000 robotter

    lagerstyring ›På et år har den japanske producent det automatiserede lagersystem med lodret-klatrende robotter leveret projekter til kunder i 12 lande