Fem prognoser for forsyningskæden 2022

Fem prognoser for forsyningskæden 2022

Mange af de udfordringer, vi oplevede inden for global logistik i 2021, fortsætter i 2022. Nordisk salgschef hos Descartes, Lars Persson, har sammenfattet, hvad der venter nu, hvor det nye år tager fart

I 2021 oplevede globale transportører store belastninger og stort pres, som et resultat af bl.a. stærkt stigende e-handel og mangel på chauffører.

Descartes forudser, at dette vil fortsætte med at drille virksomhederne også i 2022.

Desuden er det forventet, at miljøkrav og maskinindlæring kommer på agendaen hos dem, der skal håndtere logistik- og forsyningskæden ude hos virksomhederne.

Her er fem prognoser for 2022 fra Lars Persson.
 
1. Store udfordringer for de globale leverancer
Det stigende vareforbrug kombineret med en stigende e-handel stiller krav til de globale forsyningskæder. Der er ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig i 2022.

Det stiller krav til, at virksomhederne arbejder smart med deres forsyningskæde – hvor efterspørgslen vil være høj og muligheden for at levere mere begrænset.

Salgschef hos Descartes, Lars Persson, giver sit bud, på de udfordringer der venter den globale logistik i 2022.

For at klare det bør virksomhederne undersøge, hvordan de kan forkorte og effektivisere deres Supply Chain samt gennemgå alternativer for Last Mile-leverancer.
 
2. E-handelen er drivkraften bag en stigning i hjemmelevering, som kræver nye strategier
En effekt af pandemien er stigningen i e-handel, der også vil fortsætte i 2022 og fremover som følge af nye købsmønstre.

Kombineret med udfordringer i forsyningskæderne betyder det, at pålidelige og hurtige transporter kommer til at koste mere.

Alternativet til at betale mere for transporterne er at acceptere den nuværende situation, hvilket medfører stor usikkerhed for slutkunden.

En prognose for 2022 er, at flere virksomheder vil revurdere og evaluere deres strategier for fri fragt og fri returnering.

Som en del af denne revurdering bør man begynde at gennemgå, hvordan transporterne kan effektiviseres ved at kombinere enkelte leverancer og geografiske synergier – med det formål at reducere omkostninger og maksimere leveringskapaciteten.

Det gælder altså om at optimere ruteplanlægningen i 2022 og fremover for at lykkes.  
 
3. Manglen på chauffører skaber fortsat udfordringer for transportørerne – og i sidste ende forbrugerne
Uanset om det handler om lange eller korte kørsler, så belastes gennemførelsen af den aktuelle mangel på chauffører. Det vil fortsat påvirke detail-, distributions- og logistikvirksomheder.

Det er stadig vigtigt at tiltrække nye chauffører til virksomheden, samtidig med at det er blevet sværere for hvert år, der går.

Derfor skal fokus for 2022 og fremover også være på at lykkes med at fastholde de chauffører, man har i dag. Det bliver ganske enkelt for dyrt at miste kompetente chauffører for derefter at forsøge at finde erstatninger.

Jo mindre udskiftning af chauffører, desto mere effektiv og mindre personalekrævende bliver virksomheden. Med smart planlægning kan chaufførerne gøre det, de er ansat til, samtidig med at stressen kan reduceres.

Det handler om at optimere ruteplanlægningen og skabe en tålelig hverdag for chaufførerne, samt reducere unødvendige ventetider.
 
4. Øget fokus på bæredygtighed skaber muligheder i forsyningskæderne
Det er ikke kun kunderne, der fokuserer på bæredygtighed i 2022. Verdens store investeringsfonde lægger også større vægt på virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Ikke kun på strategisk niveau, men frem for alt på, hvordan virksomhederne rent faktisk leverer.

Her vil virksomhedernes Supply Chain kunne være i fokus, hvis de, der arbejder med logistik- og forsyningskæder, også benytter muligheden for at synliggøre den gennemslagskraft, som deres brik i puslespillet om bæredygtighed kan have.

Desuden kigger flere og flere forbrugere efter transportalternativer, som reducerer klimapåvirkningen.

De detailvirksomheder, der formår at finde innovative løsninger på hjemmelevering kombineret med smart ruteplanlægning, der reducerer transportens klimapåvirkning, har meget at vinde. Ikke kun i miljøfordele og kundetilfredshed, men også lavere omkostninger.
 
5. Maskinindlæring forventes at fylde mere i fremtidens transportsystemer
Vi ser en fortsat udvikling af maskinindlæring (ML) i Supply Chain fra systemleverandørerne. En udvikling drevet af den gode adgang til data i netop virksomhedernes forsyningskæder – data som ML-algoritmerne kan lære af.

Resultatet er en mere træfsikker ruteplanlægning, mere præcis ankomsttid og mulighed for automatiserede forbedringsforslag. I sidste ende stiger produktiviteten og pålideligheden i forsyningskæden.

ML bidrager ganske enkelt til at styrke aktuel teknik på flere planer, f.eks. at optimere stop- og køretider, valg af udleveringssted og ankomsttid. Det bidrager også til at forbedre analysen af data, hvilket giver dybere indsigt i, hvordan forsyningskæden fungerer.
 
Uanset hvor langt din virksomhed er nået i arbejdet med at forbedre og optimere forsyningskæden for at imødegå udfordringerne i 2022, står Descartes klar med løsninger inden for strategisk ruteoptimering, told- og transporthåndtering.

-hawin
 

18/2 2022
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk